onsdag den 17. juni 2015

Boganmeldelse: Revolution af Jakob Ejersbo


Titel: Revolution
Forfatter: Jakob Ejersbo
Udgivelsesår: 2009
Sider: 303
Forlag: Gyldendal


Om bogen:
Revolution er bind to i Jakob Ejersbos Afrika-trilogi. Den indeholder i alt ni fortællinger, som har hver deres hovedperson. I Revolution rejser vi rundt i verden, og den foregår således både i Afrika, Europa og USA.


Bagsidetekst:
”I Revolution møder vi Sofie, der er halvt dansker, halvt grønlænder og på forunderlig, fantastisk, munter vis og efter mange, mange afstikkere havner i Afrika, hvor hun for første gang nogen sinde føler sig hjemme. Vi møder unge indiske piger, der forsøger at slippe ud af deres familiers jerngreb, og Samantha, hovedpersonen i Eksil. Vi er nede i tanzanit-minerne, hvor både voksne og børn arbejder under gruopvækkende forhold, og hvor menneskeliv regnes for intet; vi er i USA, hvortil en af de sorte piger fra Moshi er rejst for at få den chance, hun på grund af sin hudfarve aldrig kunne få i Afrika, og vi er i Helsinki, hvor vi møder Jarno, der har fået job som nattevagt.”


Anmeldelse:
Jeg havde Revolution med på en ferie til Vietnam, jeg havde lidt på fornemmelsen, at det ikke var nok læsestof, men jeg gad ikke slæbe en masse tunge bøger med. Jeg endte med at sætte kvoter op for min læsning og til sidst måtte jeg kun læse 5 sider om dagen, for at have lidt læsning til hver dag. Jeg var simpelthen ikke i stand til at løsrive mig fra hans fortælling og jeg havde præcis samme oplevelse, da jeg læste Eksil. I mine øjne er Ejersbos Afrika-trilogi noget af det bedste danske litteratur, der findes –det siger jeg vel at mærke uden endnu at have læst Liberty.
Jeg elsker hvordan han serverer hårde og barske realiteter, uden nogen som helst form for omsvøb og han forfalder aldrig til klicheer, blødsødenhed eller magisk realisme. Det er med andre ord nøgent og ærligt.
Man følger alle de forskellige hovedpersoner i jeg-form og de fremstår troværdige. Det samme gør de steder der beskrives, og man har som læser en oplevelse af selv at være der. Sproget bærer præg af prosatone, det er bart, enkelt og nøgent .
En af grundende til, at jeg er så begejstret for bogen er, at den for mig ikke ender efter endt læsning. Jeg tager mig selv i at tænke videre over dens karakterer og problemstillinger. Jeg har blandt andet brugt meget tid på at tænke over, hvad ondskab og kærlighed egentlig er. Findes der ondskab og/eller onde mennesker eller er ondskab et resultat af desperate menneskers handlinger? Og findes kærligheden (den rene slags) kun i lande, hvor man har råd til at bekymre sig om den slags ligegyldigheder? Er kærlighed i fattige lande en utopi? Vil den altid være pakket ind i et indre håb om udvej og overlevelse?
Hans bøger er i høj grad med til at sætte perspektiv på min trygge tilværelse I Europa og jeg elsker det. Revolution er helt sikkert en anbefaling værd!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar