søndag den 21. juni 2015

Boganmeldelse: Sult af Knut Hamsun


Titel: Sult
Forfatter: Knut Hamsun
Udgivelsesår: 1890
Sider: 178
Forlag: Gyldendal


Resumé:
Sult møder vi Knut Hamsuns alterego, en ung mand, som bor i det daværende Kristiania (i dag: Oslo). Han drømmer om at leve af at skrive tekster, og igennem hele bogen følger man hans kamp for at få godkendt sine tekster hos dagbladets redaktør –ofte uden held, da redaktøren sjældent er på kontoret. Hovedpersonen er afhængig af at få solgt sine tekster, for at kunne købe mad og betale for sit værelse. Til trods for den presserende hunger, nægter hovedpersonen at tage imod almisser. Hans stolthed og anstændighed gennemsyrer hans hverdag, og febervildelser, som resultat af sult, bliver efterhånden et hverdagsfænomen. På trods af sulten, er det en bog fyldt med håb. Hovedpersonen vedbliver troen på, at det nok skal lykkedes ham at få solgt en tekst og nyde et festmåltid.


Anmeldelse:
Jeg valgte at læse den gamle version, og jeg må indrømme, at den af samme grund var lidt hård at komme igennem. Det var svært for mig at vænne mig til sproget, stavningen og selvfølgelig navneordene med stort.
Historien var interessant og hovedpersonens kamp og lidelse var beskrevet med en indlevelse, som kun synes mulig, hvis den har været oplevet på egen krop. Alligevel blev jeg aldrig helt fanget af historien, det var en af de bøger, hvor jeg pludselig opdager, at jeg har læst en hel side, uden egentlig at vide hvad der stod. Dog vil jeg ikke mene, at det er forfatterens eller historiens skyld, det handler nærmere om, at jeg har brug for mere ”action”, når jeg læser en bog. Og den slags er i den grad begrænset i ”Sult”, som nærmere er en rejse dybt ind i et menneskes sjæl, desperation og kamp for overlevelse. Det betyder at historien aldrig når et egentligt klimaks og ej heller har et plot.
Hvis jeg skulle læse den igen, ville jeg formentlig læse den genoptrykte udgave. Selv for en erfaren læser er det anstrengende med gammeldags å, navneord med stort og selvfølgelig de gamle ord og vendinger. Samtidig er det gamle sprog også med til at give fortællingen sjæl, så der skal man gøre op med sig selv, om det er et letlæseligt eller originalt sprog, man værdsætter højst.


Bonusinfo:
Jeg har ladet mig fortælle, at bogen er filmatiseret. Jeg har dog aldrig selv set den. Men den skulle efter sigende ligge meget tæt op ad den originale historie.
Ifølge litteratur.nu, skulle historien have selvbiografisk karakter. Ironisk nok gik Knut Hamsun selv sulten rundt i Kristianias gader, lige ind til han fik et gennembrud med Sult.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar