søndag den 28. maj 2017

Moderskab af Suzanne Giese

Som det ser ud lige nu er bogen desværre udgået fra forlaget, men den kan selvfølgelig lånes på landets biblioteker. Jeg kan kun anbefale, at I straks klikker ind og reserverer den! :)
Titel: Moderskab – En rejse i moderskabets kulturhistorie
Forfatter: Suzanne Giese
Udgivelsesår: 2004
Sideantal: 295
Forlag: Tiderne Skifter


Det er forfriskende at blive mindet om, at vores virkelighed aldrig er entydig og at de mange sandheder om verden, ofte er skabt af mennesket selv.

Som nogle af jer måske har fået færten af på Instagram, så skriver jeg speciale om moderrollen, og i den forbindelse har Suzanne Gieses værk Moderskab været trofast ved min side, lige indtil biblioteket pludselig ville have det tilbage. Da det viste sig, at bogen er udgået fra forlaget, blev jeg grebet af en form for panik og i min paniske tilstand, skrev jeg en mail til Tiderne Skifter, hvori jeg efterspurgte et gammelt eksemplar fra deres gemmer. Og forinden denne anmeldelse må jeg altså lige dele den gode historie med jer. Jeg fik fat i Catrine fra Tiderne Skifter, og hun drog straks på lager- og kældersøgning, hvor hun rodede i gamle kasser uden held. Tre dage senere får jeg dog alligevel en mail fra Catrine, som åbenbart nægtede at opgive kampen og I mailen fortæller hun, at det er lykkes hende at finde en kollega, som havde et ekstra eksemplar, jeg måtte få. Summa summarum – nu er jeg den lykkelige ejer af Moderskab og jeg er Catrine, den gavmilde kollega og Tiderne Skifter evigt taknemlig. Mage til søde mennesker skal man lede længe efter. Catrine og tak Tiderne Skifter. Og nu til anmeldelsen.
I Moderskab inviteres vi på en kulturhistorisk rejse, som med afsæt i antikken beskriver hvilke opfattelser, der har været af moderskab gennem tiden. Indledningsvist fortæller Giese, at hendes arbejde med og interesse for moderskabets kulturhistorie er udsprunget af en stigende tendens til at idealisere moderskabet, og hun beskriver det som en decideret moderskabsdyrkelse – et fænomen, hvor man optages af en tilbage-til-naturen-tankegang. Det er i særlig grad denne tanke om det naturlige, der har vakt Gieses interesse for at undersøge, hvad det naturlige så egentlig er, og hvor det kan identificeres. Det er væsentligt for læsningen at forstå, at Giese var feminist og aktiv i kvindebevægelsen – et faktum, som læseren næppe kan overse i hendes (til tider subjektive) fremstilling.
Denne anmeldelse vil blive for lang, hvis jeg skal introducere til hele bogens meget omfattende og interessante gennemgang, så derfor vælges nedslag, som jeg i særlig grad finder interessante. I 1700-tallet havde man problemer med høj børnedødelighed, og mødre havde indtil da ikke vist den store interesse for deres børn. Det var kutyme af aflevere sit barn til en amme (hvis man havde råd), der tog sig af alt fra amning til bleskift og omsorg – hvis altså barnet var heldig og havde fået en kærlig amme, men det var ikke altid tilfældet! Derfor opfandt man et nyt begreb, som i særlig grad skulle tale til mødrene og få dem til at drage omsorg for deres børn. Begrebet var ”moderkærlighed”. Det interessante ved begrebet er, at moderkærlighed i dag bliver omtalt og forstået som det mest naturlige i verden og de, der måske ikke helt formår at finde denne moderkærlighed, bliver ofte objekter for diagnoser eller fordømmelse. Og det på trods af, at man først ”opfandt” det i 1700-tallet.
Denne og utallige andre observationer gør, at Moderskab giver en helt fantastisk indsigt i, hvordan man gennem tid har ”opdraget” kvinden til at dyrke sin moderrolle, så hendes børn kan blive nyttige og produktive samfundsborgere. Undervejs inddrages diverse historiske udsagn både om mødre og kvinder, og de er så entydige og rammesættende, at de tilnærmelsesvis forekommer komiske (men også tragiske!). I nedenstående citat fortæller Rousseau, hvis pædagogiske tanker har været banebrydende for europæisk pædagogik, hvordan en kvinde bør leve:

Jeg ville ikke uden videre dadle det, hvis man indskrænkede en kvindes rolle til udelukkende varetagelse af de arbejder, som passer for hendes køn, og lod hende stå i dyb uvidenhed om alt andet. Men dertil krævedes meget jævne og meget sunde leveregler, eller også at man levede tilbagetrukken fra verden.

Og små 60 år senere, tilføjer den tyske teolog og forfatter, J.L. Ewald, at den kommende mor bør pålægge sig selv:

Øvelse i Sagtmod, Taalmod, Eftergivenhed, Foielighed. Øvelse i at fornægte sig selv, nægte sig noget Behageligt, tit opofre sin Smag, sin Magelighed, finde sin Fornøjelse i Andres, det er den bedste Forberedelse til Deres tilkommende Kald.

et udsagn, som den danske pædagog G.F.F. Rung formentlig var enig i, når han skrev at kvinden er:

mere bestemt til at leve for Mand og Børn end for sig selv, mere for det huuslige end for det offentlige Liv


Datidens lærde mænd var altså meget optaget af at lære kvinden, hvordan hun skulle opføre sig i overensstemmelse med hendes køn og ”kommende kald”. Nu er det jo lidt bisset at anmelde en bog, som ikke længere kan købes, men jeg vil faktisk anbefale alle, at låne den på biblioteket, og give sig selv den gave det er, at læse den. Man behøver absolut ikke, at være mor for at nyde Gieses (til tider vrede) gennemgang af kvindens moderskab. Det er forfriskende at blive mindet om, at vores virkelighed aldrig er entydig og at de mange sandheder om verden, ofte er skabt af mennesket selv. Og har du nydt Chimamanda Ngozi Adichies små feministiske manifester, så vil du absolut også nyde rejsen med Suzanne Giese!

fredag den 19. maj 2017

Økonomen Houellebecq af Bernard Maris

Jeg fik tilsendt et anmeldereksemplar af Bobo – Den Franske Bogcafés Forlag, som lige nu sælger den på tilbud til DKK 180,- – se mere her
Titel: Økonomen Houellebecq
Forfatter: Bernard Maris
Udgivelsesår: 2017 (på dansk)
Sideantal: 150
Forlag: Bobo – Den Franske Bogcafés Forlag


For der findes ikke nogen økonomisk videnskab; det, der findes, er lidelsen, som skjules bag udbuddet og efterspørgslen, med andre ord den poesi og den medfølelse, der konstant nedtrampes af markedets jernhæl – varernes marked, arbejdsmarkedet, sexmarkedet.”

Jeg var faktisk lidt betænkelig ved at skulle læse og anmelde Økonomen Houellebecq. Ikke fordi den ikke lød som noget for mig, men fordi det er ved at være mange år siden, jeg sidst har læst Houellebecq, og jeg var derfor i tvivl, om jeg ville kunne forstå og få noget ud af læsningen af den lille bog. Heldigvis viste det sig, at alle kan få noget ud af at læse Økonomen Houellebecq, og jeg vil vove den påstand, at man ikke engang behøver at have stiftet bekendtskab med Houellebecqs forfatterskab for at forstå, hvad Bernard Maris ærinde er.
Lad os lige for en god ordens skyld få på plads, hvem Bernard Maris var. Maris var økonom, forfatter og journalist for Charlie Hebdo, hvor han skrev klummen Oncle Bernard. Han omkom under attentatet på Hebdo-redaktionen i januar 2015. Han omtales ofte som radikal eller alternativ økonom, hvis økonomiske tilgang ikke var grafisk og matematisk, og det skinner igennem i hans essay om Houellebecq.
Bogen er inddelt i fem kapitler samt en prolog og epilog. I hvert kapitel tages udgangspunkt i en ny økonom, hvis økonomiske teori Houellebecqs værker læses med afsæt i. I prologen starter Maris med at problematisere samfundets store fokus på økonomi. Han sidestiller økonomien med en form for religiøs sekt og beskriver, hvordan den gentagne brug af begreber såsom vækst, globalisering og konkurrencedygtighed fungerer som messen i kirken. Og jeg tror ikke, jeg går for langt, hvis jeg siger, at Maris forstår økonomien som opium for folket, og det er netop denne opfattelse, han forsøger at overbevise sin læser om, at Houellebecq også beskæftiger sig med i sine værker. Han udtrykker stor beundring for Houellebecq, og tilkendegiver, at det er lykkes ham at fremhæve og problematisere aktuelle samfundsproblematikker på poetisk, filosofisk og litterær vis.

Ingen filosof er i stand til at nå frem til blot en hundrededel af den sandhed, man finder i en stor roman.

Således lærer vi, hvordan kunstneren i Kortet og landskabet (som jeg i øvrigt aldrig har læst) kæmper med et indre, der fortæller ham, at han ikke er til nytte, fordi han ikke skaber andet end skønhed (samfundets fokus på nytteværdi), at feriestedet der udbyder sexturisme i Platform er drevet af udbud og efterspørgsel og at Houellebecqs karakterer generelt styres af frygt og begær – begge følelser, som kan skabe købekraft (mersalg).
Jeg var slet ikke forberedt på, at den lille bog skulle tage mig så meget med storm, som den gjorde. Den holdte i to dage, og jeg ville egentlig gerne have haft mere, da den var færdiglæst. Den tilbød så mange interessante perspektiver på samfundet og på menneskeskabte sandheder om det liv, der er ”værd” at leve. Jeg ville ønske, at jeg lige havde haft tid til at læse op på Houellebecq, for det ville (om muligt) have gjort læsningen endnu bedre. Jeg sidder tilbage med en trang til både at læse de Houellebecq-værker, jeg endnu ikke har stiftet bekendtskab med, men også at genlæse de tidligere læste med mit nye sæt briller.

Jeg har ikke roser nok til det lille essay, og det kan anbefales både som øjenåbner eller nye perspektiver på vores nyttesamfund og konkurrencestat, men også til læsere med en generel interesse for litterære analyser. Sidst men ikke mindst er den selvfølgelig et must-read for enhver Houellebecq-elsker. Det skal dog nævnes, at der formidles på akademisk vis, og Maris gør ikke forsøg på at forklare sin brug af kultur/natur eller diskursive konstruktioner. Den kan altså ikke kaldes lettilgængelig, men sproget er både smukt og nuanceret og den uendelige tankestrøm, Maris vækker, er forfriskende og klædeligt for en humanistisk økonom.

torsdag den 18. maj 2017

Den hemmelige historie om Twin Peaks af Mark Frost

Jeg fik tilsendt et anmeldereksemplar af Politikens Forlag (og det var som juleaften, da det ankom!). Saxo sælger den til DKK 270,- lige her.
Titel: Den hemmelige historie om Twin Peaks
Forfatter: Mark Frost
Udgivelsesår: 2017
Sideantal: 362
Forlag: Politikens Forlag 

Bare kald mig Agent Scotty, for de sidste to uger har jeg været på en vigtig mission, som både har krævet ’damn fine coffee’ og ’cherry pie that’ll kill ya’!

Da Twin Peaks sendte sidste afsnit for 25 år siden med Laura Palmers meddelelse til  Agent Cooper ”I’ll see you again in 25 years”, opstod frustration og forvirring blandt seriens fans. Ville der komme flere afsnit? Ville de først komme om 25 år? Hvad skete der egentlig med Agent Coopers virkelige jeg? Og døde Audrey under bombningen af banken?
I Den hemmelige historie om Twin Peaks inviteres læseren til vaskeægte detektivarbejde via adgangen til FBI’s arkivmateriale, og når man bladrer i bogen, vækkes tanker om store metalskuffer, støvede sagsakter og endeløse forsøg på at opklare mysterier i de sene kaffe- og donutkrævende nattetimer. Den betydelige samling dokumenter byder på et indblik i Twin Peaks historie, som tager afsæt i Clark og Lewis’ ekspeditionsdagbøger og fortsætter over i indianerstammen, Nez-Perces historie, før vi rigtigt får hul på den hemmelige historie om Twin Peaks. Byen og dens indbyggeres historie bliver udfoldet og præsenteret med detaljer, som ikke var at finde i TV-serien, og langsomt når vi frem til 80’erne, hvor liget af den unge Laura Palmer skyller op på land. De første 100 sider kan godt virke lidt tunge, i al fald hvis man hungrer efter gensynet med sine yndlingskarakterer og favoritsteder. Men derefter tager læsningen ellers fart, og denne læser slugte hvert eneste lille utydelige dokument, som havde det indeholdt en ukendt arv fra en fjern slægtning. Med kafferinge, overstregninger, sløringer af navne, fedtpletter og et generelt grumset udseende, kommer dokumenterne til at virke sandsynlige og autentiske.


Hvad der derudover er interessant er, at bogens mest centrale karakter er den ældre herre Dougie Milford, som ellers kun spiller en mindre rolle i serien (fordi hans unge kone ”kills him with sex” på deres bryllupsnat), men ved at inddrage avisejeren, Dougie, sammenvæves Twin Peaks fiktive univers med den virkelige verdens hændelser eller fænomener som eksempelvis Roswell, Bigfoot og mordet på Kennedy og denne sammenvævning bidrager til en opslugthed og fornemmelse af, at Twin Peaks-mysteriet er ganske sandsynligt og måske endda ægte.
Der er nogle uoverensstemmelser mellem bogen og TV-serien, men man kan spørge sig selv, om ikke det alt sammen er en del af bogens og seriens præmis? At intet nogensinde er entydigt, at læseren (og seeren) ikke skal vide sig sikker?
Bogen giver svar på nogle af mine indledende spørgsmål, men efterlader samtidig læseren med en lang række nye spørgsmål, og jeg sidder i hvert fald tilbage og tænker; ”der må være mere!” – og jeg glæder mig.

Kort og godt: Den hemmelige historie om Twin Peaks er ’damn fine’, og ’I plan on writing an epic poem about this gorgeous’ bog!
Alene for idé og layout bør bogen have et maksimalt antal stjerner, og det er helt sikkert, at den dedikerede Twin Peaks fan absolut ikke kan leve uden!

PS: Agent Cooper lærte os jo i sin tid, at … ”Every day, once a day, give yourself a present. Don't plan it. Don't wait for it. Just let it happen. It could be a new shirt at the men's store, a catnap in your office chair, or two cups of good, hot black coffee.” og hertil vil jeg gerne tilføje ”Or it could be the new Twin Peaks Book”, som kan købes lige her.