tirsdag den 1. august 2017

Den syvende dag af Yu Hua

Jeg var så heldig at få tilsendt den smukke fortælling af Forlaget Klim, men WilliamDam sælger den for kun DKK 206,-

Titel: Den syvende dag
Forfatter: Yu Hua
Udgivelsesår: 2017
Sideantal: 230
Forlag: Klim

I døden er vi alle lige bare ikke hvis man er kineser, for prisen på et gravsted overstiger prisen på fast ejendom og selv i efterlivet får tidligere kinesiske embedsmænd særbehandling og særlige goder.

I Den syvende dag følger vi den 41-årige Yang Fei, som netop er død og sendt til efterlivet. Den arme mand har ikke penge til en begravelsesplads – som er strengt nødvendig, hvis den døde skal opnå evig hvile – og derfor har han ikke travlt med at blive kremeret. I efterlivet møder han mennesker fra sit levede liv, og efterhånden som de optræder i historien, sendes vi tilbage i tiden, hvor han genoplever begivenheder og situationer og langsomt får svar på, hvorfor hans bekendte nu er døde.

Jeg bevæger mig ud gennem de labyrintiske minder, som var de et bakket skovlandskab. Min udmattede hukommelse lægger sig til hvile mens kroppen fortsætter fremad gennem formløst kaos og lydløst tomrum.

Yang Fei har levet et beskedent, men begivenhedsrigt liv. Han kom til verden på et togtoilet (et hul i gulvet), hvor han faldt ned i hullet og forsvandt. Herefter blev han fundet og efterfølgende adopteret af den sporskiftearbejder som fandt ham. De to mænd har levet i en ubrydelig symbiose siden, og selvom de begge for en stund har jagtet kærligheden og en romantisk tosomhed, er de alligevel vendt tilbage til den enhed, de tilsammen udgør. Yang Fei er sin far evigt taknemlig for at have taget ham til sig, og han beskriver ham som den bedste far, man kan forestille sig. Vi hører om farens kærlige handlinger og om, hvordan de to ­– trods betydelig fattigdom – har klaret sig gennem livet. Da faren bliver alvorligt syg, er det hverken skyld eller gæld, som får Yang Fei til at omlægge tilværelsen for at tage sig af ham, men ren og skær kærlighed til den mand, der opfostrede ham. Yu Hua får fortalt en smuk kærlighedshistorie om en far og hans søn og får brudt med alle de tanker og ideer der må være om blod som det vigtigste bånd i familiære relationer.

Vi var meget tæt forbundne min far og jeg. Når vi vandrede omkring på de små stier i parken, kunne jeg mærke, hvis han strakte hånden hen mod mig, og i samme nu, ganske uden at se op, lagde jeg min hånd i hans.

Men Den syvende dag er ikke blot fortællingen om Yang Fei og hans fars skæbne. Bogen er fortællingen om et helt lands tilstand og dets befolknings levevilkår. Det er en skarp kritik af de samfundsforhold, som selv i døden privilegerer visse mennesker (de rige) fremfor andre (de fattige). Kritikken får ikke sin egen udtrykkelige plads i bogen men indrammer de livsfortællinger, bogens karakterer hver især kommer med. Derfor bliver læsningen heller aldrig tung eller romanen selvhævdende, men på elegant vis får Yu Hua peget på Kinas problemer med fattigdom, forbrugerisme (som må siges at være et globalt problem) og korruption. Den lille mand synes at være Yu Huas foretrukne afsæt, og i et land hvor man indimellem glemmer eller ser bort fra basale menneskerettigheder, er denne både nødvendig og ligefrem øjenåbnende.

Flere kritiserede bystyret for at dække over ulykken og det egentlige dødstal, og én henviste til den officielle kategorisering af dødsulykker, som var udarbejdet af Statens Organ for Arbejdssikkerhed. Her fremgik det, at ulykker med tre til ni dødsfald var temmelig alvorlige, ulykker med over ti dødsfald var meget alvorlige, og ulykker med over tredive dødsfald var yderst alvorlige. Man anklagede bystyret for at løbe fra ansvaret ved at sætte dødstallet til syv, således at dødstallet, selv hvis de alvorligt tilskadekomne ikke ovelevede, kun ville nå op på ni. Derved ville ulykken blive kategoriseret som ’temmelig alvorlig’ og ikke i nævneværdig grad påvirke karrieren for hverken borgmester eller partisekretær.

I tråd med dens titel er bogen inddelt i syv kapitler; Den første dag frem til Den syvende dag, og i hvert kapitel er naturlige afsnitsinddelinger, som indikerer, at vi nu flytter os fra efterlivet til en flashback-fortælling fra det jordiske liv.
Man må sige, at Den syvende dag blev bragt til mig med en vis modvind. At leve blev en af mine bedste læseoplevelser i 2016, og derfor var jeg også ængstelig for, om det ville lykkes forfatteren at levere samme gode læseoplevelse endnu engang og indfri mine høje forventninger. Jeg kaldte i sin tid At leve for et mesterværk, og selvom mesterværk er et ord, man skal anvende med en vis forsigtighed, så findes der næppe en bedre beskrivelse af Den syvende dag. Romanen er simpelthen bare endnu et sandt mesterværk fra Yu Huas hånd, og jeg sidder tilbage med en følelse af at være beriget af den rejse, fortællingen tog mig med på. Yang Feis beskrivelse af sin far og deres forhold er noget af det smukkeste og mest inderlige, jeg nogensinde har læst.
Nu tillader kaffekopsystemet jo ikke, at jeg giver romanen mere end seks sorte kopper, men havde det været muligt, skulle den have syv – én for hver dag den godhjertede Yang Fei vandrer hvileløst omkring i efterlivet og søger efter sin far.



Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste læser, der bør snyde sig selv for denne læseoplevelse, og jeg glæder mig om muligt endnu mere til at møde den store forfatter til Authors in Aarhus d. 23. august. Det har været interessant at opleve, hvordan Yu Hua kredser om faderrollen (i hvert fald i de to bøger, jeg har læst), og jeg er spændt på, om det bliver noget, han fortæller mere om til arrangementet. Ses vi?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar