onsdag den 22. februar 2017

Glasklokken af Sylvia Plath

Jeg læste Gyldendals Paperbacks-udgaven fra 1995, men deres nye (og ret lækre) udgave kan fås hos Bogreolen.dk til DKK 175,-.
Titel: Glasklokken
Forfatter: Sylvia Plath
Udgivelsesår: 1963
Sideantal: 237
Forlag: Gyldendal

Forlaget om bogen
I 1953 vinder den 19-årige Esther Greenwood en måneds praktikophold i New York på et modemagasin. Som del af en gruppe talentfulde unge kvinder bliver hun indlogeret på hotel og inviteret ind i New Yorks fashionable verden med modeshows og fester. Esther vil gerne være digter og er en klartskuende og ret så nådesløs iagttager af det liv, der omgiver hende, men selv er hun mere og mere apatisk. Hjemkomsten til Boston, hvor Esther bor med sin mor, bliver et chok. Hun får afslag på det skrivekursus, hun har ansøgt om, og sommeren ligger skræmmende tom foran hende. Efter et mislykket selvmordsforsøg bliver hun indlagt på psykiatrisk hospital.
Glasklokken er en kunstnerroman om den unge forfatters dannelse. Et blændende kritisk portræt af 1950'ernes USA, hvor man forventede af kvinder, at de blev enten sekretærer eller gift. Skridt for skridt trækker Sylvia Plath læseren med ind under Esthers glasklokke med en intensitet og styrke, der har gjort romanen til en klassiker i dag.

Anmeldelse
Midt i specialelæsningen om feministisk affektteori, kønsnormativer og forestillede sandheder ser jeg ved et tilfælde Glasklokken ligge på bogreolen, hvor jeg lagde den for et års tid siden, da jeg kom hjem fra den lokale genbrug. Uden at vide meget andet end at bogen er beretningen om en ung kvindes psykiske tilstand, påbegynder jeg læsningen og før jeg ved af det, befinder jeg mig midt i New Yorks glamourøse cocktail parties i selskab  med den ene intetsigende societypige efter den anden. Heldigvis er Esther Greenwood der også, og hun er langt fra som alle de andre pyntedukker. Hun er skarp og opmærksom. Hun forstår, hvad der foregår, hvilket spil, der spilles og sætter scenen for mig med hendes kyniske og spidsfindige sarkasme.
Esther er i New York fordi hun sammen med 11 andre kvinder har vundet en konkurrence ved at skrive essays og noveller til et ugeblad. Som gevinst har de fået en måneds betalt arbejdsophold med adgang til modeopvisninger, eksklusive fester og mulighed for at møde alle ”de rigtige mennesker”. Det er et sandt eventyr. Bare ikke for Esther. Den ambitiøse forfatter er ligeglad med fine kjoler, rød læbestift og dyre gaver. Faktisk ser hun frem til opholdets ende, så hun kan komme i gang med det skrivekursus, hun har søgt ind på. Da den i forvejen tungsindige Esther finder ud af, at hun ikke er blevet optaget, får hun for alvor ondt i livet og flytter hjem til sin mor i Boston. Mor er en typisk 50’er kvinde, som forstår sin egen og andre kvinders rolle i samfundet. En rolle, som hun hellere end gerne hjælper sin datter med at rette ind i, og selvom mor måske nok vil sin datter det bedste, så bliver hun billedet på ordsproget; kvinde er kvinde værst. Mor forsøger at opretholde den orden, hun kender, hvor kvindens plads er der, hvor manden har brug for hende. Der er ikke noget ondt i mor, og hendes forsøg på at presse Esther ind i den kasse, der er til rådighed for en kvinde i 50’erne, er blot udtryk for det samfund, hun lever i og den rolle hun, i kraft af sit køn, har fået tildelt og forstår sig selv i. Hun overvejer ikke, at sandheden om kvinden som samfundets produktionsapparat eller børnemaskine og mandens opvarter er en menneskeskabt sandhed – en norm – som privilegerer visse individer fremfor andre og skaber fortvivlelse og forvirring hos dem, som ikke umiddelbart kan tilslutte sig disse sociale konventioner.
Gennem hele historien problematiserer Esther kvindens forventede rolle, og læseren er ikke i tvivl om Plaths holdning til disse forventninger, som blandt andet ses udtrykt, når Esther tænker:

”Og jeg vidste, at på trods af alle de roser og kys og restaurantmiddage en mand ødslede på en kvinde, før han giftede sig med hende, ønskede ham hemmeligt, når bryllupsceremonien var forbi, at hun skulle strække sig ud under hans fødder ligesom Mrs. Willards køkkentæppe.”

          eller

”Jeg huskede også, at Buddy Willard på en ildevarslende måde havde sagt, at efter jeg havde fået børn, ville jeg føle anderledes, jeg ville ikke have lyst til at skrive digte mere. Så begyndte jeg at tænke, at det måske var sandt.”

Efter flere selvmordsforsøg bliver Esther indlagt på et psykiatrisk hospital, hvor hun udsættes for mareridtsagtige chokbehandlinger og en egentlig ”bedring” er svær at få øje på. Bogen rejser mange spørgsmål om forventninger og sociale konventioner, som ikke kun handler om køn, men også om de forventninger der er i andre henseender som Esther udtrykker:

”Jeg hader også folk, der muntert spørger, hvordan man har det, når de ved, at man har det ad helvede til og venter, at man skal sige ”Fint”.”


Samtidig er det interessant, at de samfundsborgere, som træder uden for forventningen om at performe, for eksempel ved at sige, at det går fint, når det ikke gør pludselig bliver set som syge, fordi de ”gør det forkert”. Jeg kunne blive ved sådan her i en evighed, men jeg må hellere stoppe, så det ikke ender med at blive en eller anden lang kulturanalytisk tekst (det er det måske nok lidt blevet – beklager!). Afslutningsvis vil jeg bare opfordre alle til at læse Glasklokken. Romanen har indskrevet sig på de fleste lister over litterære klassikere og det er ikke uden grund. Sylvia Plath er lykkedes med at skabe et værk, som er så banebrydende for dets tid, at den stadig er højaktuel i dag.

mandag den 20. februar 2017

Birgithe Kosovic på Litteraturmaskinen

























Der kan stadig bestilles billetter til interviewet med Birgithe Kosovic og den efterfølgende middag på Litteraturmaskinen i morgen (d. 21. februar 2017)! Jeg sidder i døren, så kom endelig og hils på. :)

Om arrangementet:
Birgithe Kosovic interviewes af Michael Linde Larsen, som er litteraturkonsulent ved Hovedbiblioteket i Odense. Interviewet efterfølges af fællesspisning og aftenens menu vil være inspireret af mad fra tiden under besættelsen.

Om forfatteren:
Birgithe Kosovic modtog i 2011 DR Romanprisen for Det dobbelte land. Nu er hun aktuel med det første af to bind om Erik Scavenius, Danmarks statsminister fra 1942-43, og om nogen symbolet på den danske samarbejdspolitik. I romanbiografien Den inderste fare går hun helt tæt på Scavenius både privat og hans mange svære valg under besættelsen.

Tid og sted
Tirsdag den 21. februar 2017 kl.18.30 i Kulturmaskinen, Farvergården 7, 5000 Odense C.

Billetpris med spisning: 225 kr./200 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn/155 kr. for medlemmer af Litnet.

Klik her for at læse mere. 


onsdag den 15. februar 2017

At leve af Yu Hua

Jeg fik tilsendt At leve af Forlaget Klim, som sælger bogen lige her for DKK 249,95,-.
Titel: At leve
Forfatter: Yu Hua
Udgivelsesår: 2015 (på dansk)
Sideantal: 231
Forlag: Klim

Forlagets beskrivelse
’At leve’ er den rørende historie om en mands forvandling fra forkælet rigmandssøn til godhjertet bonde. Kulturrevolutionen bliver et bagtæppe, som ændrer det kinesiske samfund fundamentalt, og det får uoverstigelige konsekvenser for individet.
Før revolutionen træder Fugui bogstavelig talt på de i forvejen nedtrykte. Kontrasten mellem hans status før og efter revolutionen er skærende. Han ødsler familiens formue væk i spillebuler og bordeller, før han dybt angrende forsøger sig med det simplere bondeliv. Men Fuguis prøvelser er langt fra ovre.
Det bliver til en bog fuld af enestående billeder, der på én gang beretter om historisk tid og i samme nu beskriver tidløse menneskelige problemstillinger.

Anmeldelse
Nogle anmeldelser er bare sværere at få hul på end andre, og denne er en af dem. Jeg har skrevet min indledende sætning om ti gange nu, men jeg kan åbenbart ikke starte med andet end min endelige dom, så her kommer den; At leve er et sandt mesterværk! Yu Hua har skrevet en smuk og tragisk fortælling om Fuguis skæbne, som udleves før, under og efter den kinesiske revolutionen. Fugui er en usympatisk, ung mand, hvis kynisme mærkes i alt, hvad han foretager sig – lige fra den manglende respekt for sine medborgere, de utallige besøg i byens horehus og ikke mindst den barske behandling, han udsætter sin kone for. Han er søn af en rigmand og har aldrig prøvet at tjene sine egne penge, så da virkeligheden en dag banker på døren og den selviske Fugui indser, at han har ødslet familiens formue bort, må han genfinde sig selv i rollen som den ydmyge og underdanige arbejder, hvis eksistens afhænger af gensidig nabohjælp, respekt og sammenhold.
At leve er fortællingen om menneskets evne til forvandling – om hvordan det, som på overfladen kan ligne menneskets endelige forfald, alligevel kan bære noget godt med sig. Fugui synes at gå en hård skæbne i møde, men læseren må spørge sig selv, om ikke det i virkeligheden er selvsamme skæbne, der redder hans liv. Da Mao kommer til magten bliver mange rigmænd henrettet, men Fugui står selvfølgelig ikke for skud, da han hverken har til dagen eller vejen. Historien rummer en evig optimisme, og uanset hvor meget Fugui mister – ikke blot materielle goder, men også dem, han elsker – lever han videre med troen og håbet om bedre tider og overbevisningen om at man ”skylder de døde at leve”.
Fuguis og Kinas historie er fortalt i det fineste, minimalistiske sprog og det er ikke en overdrivelse at kalde romanen for kunst. Som historiefortæller kan Hua noget helt særligt og uden overflødige beskrivelser inviteres læseren helt ind i Fuguis inderste. Det er lykkes Hua at skabe en karakter, som vækker harmen og vreden i læseren, men som vi alligevel ender med at heppe på og ønske lykke i livet. Det smukkeste ved fortællingen er, at jo mere Fugui mister, des mere vokser han som menneske.
Han udtrykker det selv afslutningsvis, da han synger:

”Som ung strejfede jeg om,
midtvejs tog jeg, hvad der kom,
som gammel blev jeg from.”
                                         s. 131

Og måske er det netop det, der gør at historien og dens karakterer lever videre i læseren efter endt læsning.
Jeg vil afslutte denne anmeldelse præcis som den startede; At leve er et sandt mesterværk! Og ingen bør snyde sig selv for den oplevelse.

torsdag den 9. februar 2017

Gratis børnebøger hele februar



Jeg er altid klar til at slå et slag for, at få vækket børns (og voksnes) læselyst, og vinterferien er selvfølgelig en oplagt mulighed for at krybe sammen under dynen og hygge med en god bog.

"Hvis man skal ende som læsehest, må man begynde som læseføl."

Det er filosofien bag læselystkampagnen GratisBørnebøger. Her stiller syv af Danmarks mest produktive børnebogsforfattere deres bedste bøger til rådighed online to gange om året – uden login, uden restriktioner og ganske gratis.

Så klik ind og find spændende bøger til hyggelige læsestunder med familiens yngste i vinterferien og resten af februar.

God fornøjelse! :)

onsdag den 8. februar 2017

Litnet i Odense


For omkring et halvt år siden hørte jeg første gang om Litnet i Odense. Det kom faktisk en del bag på mig, at det eksisterede, da jeg som udgangspunkt troede, at jeg havde et godt overblik over Odenses litterære tilbud og netværk.

Min rejse til Japan, som jeg i øvrigt netop er hjemvendt fra, gjorde det selvfølgelig ikke muligt at gå nærmere ind i, hvad netværket kunne tilbyde end blot at læse med i deres nyhedsmails. Men efter at være vendt hjem er jeg blevet valgt ind som suppleant i bestyrelsen, og jeg glæder mig meget til at se, hvordan jeg kan bidrage til deres arbejde med at formidle og styrke litteratur og læsning i Odense og på Fyn.

Litnets primære formål er som nævnt at styrke litteraturen i Odense og på Fyn, og det gør foreningen ved at

·      skabe netværk mellem folk som arbejder med litteratur
·      skabe et forum for diskussion af litteratur – for private såvel som professionelle
·      fremme samarbejde mellem litteraturen og andre kunstarter.

Netværket er åbent for alle med interesse for litteratur, og man kan følge foreningens arbejde ved at tilmelde sig nyhedsbrevet her, eller ved at melde sig ind her (DKK 100,- årligt for studerende).

Litnet samarbejder med forfattere, redaktører, boghandlere, Odense Biblioteker og mange, mange andre. Samarbejdet danner grundlag for de mange arrangementer, som foreningens medlemmer kan deltage i til fordelagtige priser.

Et eksempel er næste arrangement den 21. februar, hvor forfatter, Birgithe Kosovic interviewes og fortæller om sin  romanbiografi Den inderste fare. Arrangementet afsluttes med fællesspisning, som understreger aftenens tema med en menu inspireret af mad fra tiden under besættelsen. Arrangementet koster DKK 225,-, men for medlemmer af Litnet koster det kun DKK 155,-. Så medlemsgebyret er hurtigt tjent hjem, hvis man deltager i flere arrangementer.
Ovenstående er bare ét eksempel på utallige arrangementer, og tidligere har foreningen også haft besøg af Jesper Wung Sung, Mette Holm, Tom Buk-Swienty, Helle Helle og mange andre store navne.

Jeg kan ikke helt skjule min begejstring over både at have opdaget netværket, men også over selv at blive en del af det. Og jeg regner med, at I fremover vil kunne læse om spændende litterære arrangementer i Odense her på Book me up, Scotty!

søndag den 29. januar 2017

The Short Happy Life of Francis Macomber af Ernest Hemingway

Novellen kan downloades som pdf ganske gratis her eller købes i bogform her.









----------------------------------

SPOILER ALERT!
Jeg afslører novellens fulde plot i denne anmeldelse.

-----------------------------------

Titel: The Short Happy Life of Francis Macomber
Forfatter: Ernest Hemingway
Udgivelsesår: 1936
Sideantal: 40

Indledende tanker
Efter at have læst Junot Díaz’ The Brief Wondrous Life of Oscar Wao, var jeg simpelthen for nysgerrig til ikke også at læse The Short Happy Life of Francis Macomber for at finde ud af, hvorfor Díaz har omskrevet Hemingways titel til titlen på historien om Oscar.

Anmeldelse
The Short Happy Life of Francis Macomber starter uden introduktion midt i Afrikas savanne, hvor læseren hurtigt erfarer, at Francis Macomber og hans kone, Margot, er på safaritur assisteret af Robert Wilson. Der er en lidt trykket stemning efter Macomber har fejlet tidligere på dagen, hvor hans mod ikke rakte til at gøre det af med en løve, som han skød. Margot forsøger ikke at skjule sin foragt og harme over Macombers manglende mod til at færdiggøre jagten og dermed løvens liv, og i affekt over hans fejhed, sniger hun sig ind til Robert Wilson om natten. Da selskabet dagen efter skal på bøffeljagt, oplever læseren, hvordan jagten sætter Macomber i ekstase og han synes at fyldes med liv og begejstring, da han på én gang får mod til at jage bøflen og til at sige fra over for Margot. Da jagten når sit højeste og intensiteten sit maks, skyder Margot Macomber og læseren efterlades med spørgsmålet om, hvorvidt det var et uheld eller resultatet af en kvinde, som havde fået nok. Hemingways generelle kvindesyn – eller i hvert fald kvinders rolle i hans litteratur – taget i betragtning får mig til at hælde mest til sidstnævnte. Titlen; The Short Happy Life of Francis Macomber har en dobbeltbetydning. Macomber dør ung (35 år gammel) som følge af ”ulykken”, samtidig er episoden, som ulykken udspringer af første gang vi fornemmer, at Macomber rent faktisk lever, og således kan Macombers korte liv ses som det flygtige øjeblik, hvor han forsøger at nedlægge bøflen.
Det er en meget typisk Hemingway-historie, hvor der er sparet på detaljerne og læseren selv må skabe karakterernes indre via deres samtaler. Derfor er den også oplagt (og meget brugt!) til analysearbejde på diverse uddannelsesinstitutioner. Den kan læses på mange måder og der kan udledes utallige temaer, hvoraf maskulinitet i særlig grad er et bærende element for novellens betydning.
Jeg kan godt lide Hemingways dialogbaserede tekster i små mængder, og The Short Happy Life of Francis Macomber er helt sikkert tiden værd.

The Brief Wondrous Life of Oscar Wao af Junot Díaz

Jeg læste The Brief Wondrous Life of Oscar Wao på engelsk, og samme version kan købes til $12.63 her. Jeg tror ikke, den danske udgave kan fås længere.
Titel: The Brief Wondrous Life of Oscar Wao
Forfatter: Junot Díaz
Udgivelsesår: 2007
Sideantal: 335
Forlag: Faber & Faber

Forlagets beskrivelse
A ghetto nerd living with his Dominican family in New Jersey, Oscar's sweet but disastrously overweight. He dreams of becoming the next J. R. R. Tolkien and he keeps falling hopelessly in love. With dazzling energy and insight Díaz immerses us in the tumultuous lives of Oscar; his runaway sister Lola; their beautiful mother Belicia; and in the family's uproarious journey from the Dominican Republic to the US and back.

Anmeldelse
The Brief Wondrous Life of Oscar Wao indledes med en redegørelse af det spanske ord fukú (forbandelse), som skal vise sig at følge vores hovedperson gennem hele historien. Dernæst følger en introduktion til ham der kaldes romanens helt, Oscar. Vi lærer, at Oscar havde en fed barndom, var vellidt og havde mange kærester, men at han nu er nørdet og overvægtig – noget som alle omkring ham påpeger og som tilsyneladende er fuldstændig uhørt for en dominikansk mand. Efter den forholdsvis korte introduktion til vores hovedperson, er det som om, forfatteren pludselig kommer i tanke om, at han har et hav af andre fede karakterer, hvis historier han egentlig også gerne vil have med i romanen. Deres historier har ikke nævneværdig relevans for den egentlige fortælling, og de kommer derfor til at føles som fyld for fyldets skyld. Således hører vi om Oscars søster, som engang stak af med en kæreste, om hans mors ungdomsforhold og så var der vist også noget med en onkel et sted. 335 sider, hvoraf kun de 90 eller deromkring rent faktisk bidrager til den fortælling, jeg indvilligede i at lægge fantasi og forestilling til. Læring indføring
Díaz har valgt at bruge (mange!) fodnoter til at indføre læseren i Trujillos diktatur i Den Dominikanske Republik, og selvom disse egentlig er spændende kommer de til at fungere som konstante afbrydelser i fortællingen om Oscar netop fordi, de er havnet som fodnoter, fremfor at være skrevet ind i historien. Fortællingen afbrydes ikke blot af de mange fodnoter, som jeg jo bare kunne have valgt at springe over, den afbrydes også ustandselig af fortæller-jeg’et, som hele tiden kommenterer på sin egen fortælling. Dét faktum krydret med de mange, lange spanske sætninger – ikke bare ord, lange sætninger – gjorde det til en kamp at komme igennem bogen. Jeg havde spansk på gymnasiet og jeg kan da huske de gængse gloser, som klarede mig igennem Memories of My Melancholy Whores, men The Brief Wondrous Life of Oscar Wao sætter virkelig læserens spanskkundskaber på prøve.
Af samme grund kommer Oscars såkaldt ”korte” liv til at synes uendeligt langt og den eneste grund til, jeg fortsatte læsningen var, at jeg er af den generelle holdning, at jeg skylder en bog og dens forfatter at læse den til ende, hvis jeg skal tillade mig at have en mening om den efterfølgende. Det er virkelig sjældent, jeg har så dårlig en oplevelse med en bog, da jeg som oftest kan finde et eller andet, jeg fik ud af læsningen. Men jeg var på intet tidspunkt opslugt og min læsning var præget af en vedvarende irritation. Det er ærgerligt, for jeg kunne faktisk godt lide selve historien om Oscar, men trods titlen fylder den måske tyve procent af bogens sider, og jeg efterlades med spørgsmålet om, hvad det egentlig lige var, der var så forunderligt ved Oscars ”korte” liv. Jeg vil i øvrigt tro at ordet brief henviser til den flygtige tid, hvor Oscar ikke bare er til, men rent faktisk lever. Og den del af historien er spændende, men som ordet angiver; meget brief.


Forresten ...
Kender I Hemingways The Short Happy Life of Francis Macomber? Der skal selvfølgelig ikke det store geni til at se, hvor Junot Díaz har fået inspiration til titlen; The Brief Wondrous Life of Oscar Wao, så min nysgerrighed pålagde mig at læse Hemingways novelle. Selvom det er to vidt forskellige historier, vækker de begge læserens tanker om forskellen på at eksistere og være til stedet og på at leve.