fredag den 30. oktober 2015

Boganmeldelse: Enkekejserinden af Jung Chang


Original titel: Empress Dowager Cixi
The Concubine Who Launched Modern China

Dansk titel: Enkekejserinden Cixi,

konkubinen, der banede vej for det moderne Kina

Forfatter: Jung Chang
Udgivelsesår: 2013
Sideantal: 506
Forlag: Rosinante

Resume:
I Enkekejserinden tager Jung Chang os med på en rejse tilbage til Kina i 1800-tallet under Qingdynastiet, som blev landets sidste dynasti. Her hersker kejser Xianfeng, som er gift med kejserinde Zhen og har en førstekonkubine ved navn Cixi. Cixi har siden barnsben udvist stor politisk interesse, og som et særsyn i det traditionsbundne Kina, har hendes meninger (trods hendes køn) været værdsat i hendes familie. Det er dog ikke så ligetil i Den Forbudte By, hvor Cixi må træde varsomt for at undgå at overskride de opstillede mandsdominerede normer med sine meninger.
Enkekejserinden er historien om, hvordan Cixi får kæmpet sig til tops i Qingdynastiet og på trods af sit køn regerede Kina (indirekte) i over 50 år. Den handler om handler om hendes kamp for at modernisere og reformere det traditionelle feudalsamfund i Kina.


Anmeldelse:
Jeg blev lynhurtig draget ind i en verden af konkubiner, eunukker og kinesiske traditioner med snøring af pigefødder, brutale straffe og dybt forankret hierarki.
Enkekejserinden er spækket med detaljerede beskrivelser af Qingdynastiets store palæer, kongelig og tjenstlig beklædning, samt Kinas gader og stræder. Det er en indføring i det kinesiske samfundshierarki og vanskeligheden (for ikke at sige umuligheden) i at ændre på den skæbne og det liv, man er født ind i.
Der er ingen tvivl om, at man skal have hjerte for historie, hvis skildringen af Cixis indflydelse på Qingdynastiet og Kinas udvikling skal fange. Jeg har altid haft en stor og (tilsyneladende) umættende interesse for historie, derfor var jeg også fanget langt hen ad vejen i dette store historiske værk. Dog må jeg sige, at bogen bærer præg af forfatterens egne holdninger. Først og fremmest påstår Jung Chang ofte at vide, hvad Cixis tanker var og hvad der lå til grund for hendes handlinger. Men uanset hvor grundigt et studie man foretager sig, kan man vel aldrig vide, hvad der foregår i et andet menneskes tanker, samt hvad der ligger til grund for dets handlinger. Herudover er Chang meget begejstret for Cixis rolle i Kinas samfundsudvikling, og den måde hun håndterede politiske spørgsmål, og denne begejstring skinner absolut igennem i hendes skildring.
På trods af tendens og subjektivitet, synes jeg stadig bogen har noget at byde på. Den er en indføring i kinesisk historie og samfundsstruktur, og den præsenterer nogle (for mig) ukendte beretninger.
Jeg vil anbefale bogen til alle med stor historisk interesse, eller med særlig interesse i Kinas samfundsudvikling. Dog vil jeg opfordre til, at den læses med et kritisk øje, hvor læseren minder sig selv om, at Jung Changs egen historie og -holdning har haft nogen indflydelse på hendes udlægning af Cixis vej til kejserpalæet.


Bonusinfo:

·      Hvis man er interesseret i en skønlitterær udlægning af Kinas historie, med udgangspunkt i Jung Changs barndom, kan jeg varmt anbefale ”Vilde svaner, tre døtre af Kina”, som hun skrev i 1991. Den er ikke tung at læse, og den giver et rigtig godt indblik i Kinas historie. Den er fantastisk god!

søndag den 25. oktober 2015

GIVEAWAY


Som jeg hentydede lidt til i min anmeldelse af Den perfekte pige, har Forlaget Turbulenz været så gavmilde sponsorere et eksemplar, som jeg har fået lov til at udlodde til en heldig følger.
Bogen er en psykologisk thriller om en pige, der pludselig forsvinder uden at efterlade sig nogle særlige spor.
Jeg var meget begejstret for den, og I kan læse mere om den i min anmeldelse her.

Læs mere om, hvordan du deltager i konkurrencen på min instagramprofil @bookmeupscotty.


Rigtig god søndag. J

Boganmeldelse: Dette burde skrives i nutid af Helle Helle


Bogen er lige nu udsolgt fra forlaget, men forventes i både de fysiske og online bogbutikker igen i november. Alternativt kan du melde dig ind i Gyldendals- eller Samlerens Bogklub, hvor bogen stadig kan købes. Det er herigennem jeg har købt mit eksemplar.
Titel: Dette burde skrives i nutid
Forfatter: Helle Helle
Udgivelsesår: 2011
Sideantal: 160
Forlag: Gyldendal (Samlerens bogklub)


Forlagets beskrivelse:
En ung kvinde bor til leje ved stationen i Glumsø. Hver dag tager hun toget til København. Hendes forældre tror, at hun passer sit studie, men hun kommer ikke på universitetet. Hun tilbringer sin tid på gader og stræder og i Scala med Digter Hase. Hun skriver også selv, men det går ikke så godt. Der er meget, der forstyrrer: Fortiden med Per Finland, forældrene på trappetrinet og godstogene, der kommer buldrende natten igennem.


Anmeldelse:
Det var en sand fornøjelse at læse om Dortes brandhamrende kedelige hverdag. I en tid, hvor der hele tiden skal ske noget og hvor den ene store nyhed afløser den anden, var det med en indre fryd, jeg læste historien om Dorte. En pige som ikke tager livet så alvorligt og som ikke synes at have behov for at have kontrol over alting. Dorte tager tingene som de kommer, hun bruger ikke så meget energi på at spekulere over livets store spørgsmål og hvad fremtiden vil bringe. Hun er bare til. Dorte synes at eksistere fra dag til dag og selvom hun hverken er rig eller privilegeret på andre punkter, tog jeg mig selv i virkelig at misunde hende. For hun er i stand til at gøre det, som jeg ofte drømmer om; at være til i nuet uden at spekulere på, om drømmejobbet venter, om næste eksamen bestås, om der er råd til hus eller de mere hverdagsagtige tanker om jeg spiser sundt nok, får dyrket nok motion og selvfølgelig læst nok bøger og sådan kunne jeg ellers fortsætte i en uendelighed. Men for Dorte virker tilværelsen legende let, måske fordi hun gør det let.
Jeg er sikker på at Dette burde skrives i nutid kan analyseres i et væk og man kan finde alverdens symboler og metaforer i bogen, men jeg tror bestemt ikke det er hensigten. Jeg tror den skal læses præcis som den er skrevet. En fortælling om Dortes trivielle hverdag. Måske er min opfattelse farvet af den diskussion Dorte har med sin skrivelærer i fortællingens slutning. Skrivelæreren mener, at alt i en tekst skal have en betydning, hvortil Dorte svarer:
Det er jeg ikke sikker på, jeg er enig i, sagde jeg. – Nogle gange sker ting jo bare.
Og den sidste sætning: ”Nogle gange sker ting jo bare.” er faktisk en sætning jeg vil stræbe på at tage med mig videre i livet. Ikke alt kan kontrolleres, så giv slip og vær til, Maria. Tak til Dorte og tak til Helle Helle for at minde mig om at slippe kontrollen og leve.


Bonusinfo:
Helle Helle er kendt for at skrive om hverdagssituationer og banaliteter. Apropos triviel hverdag, har hun tidligere udtalt følgende i et interview:
Jeg tror, det er forskelligt, om man kan holde det trivielle ud eller ikke. Jeg kan godt lide gentagelser, og jeg bryder mig ikke om for meget spænding i tilværelsen.
Måske er dette netop årsagen til, at Helle Helle, som ingen andre, formår at gøre en almindelig piges trivielle hverdag til et mesterværk. Læs hele interviewet lige her.

tirsdag den 20. oktober 2015

Boganmeldelse: Den perfekte pige af Mary Kubica

Læs mere om bogen her.

Dansk titel: Den perfekte pige
Original titel: The Good Girl
Forfatter: Mary Kubica
Udgivelsesår: 2014 (På dansk 2015)
Sideantal: 348
Forlag: Turbulenz


Forlagets beskrivelse:

Et tilfældigt møde bliver skæbnesvangert for den kvindelige hovedperson i Mary Kubicas anmelderroste psykologiske thriller Den perfekte pige.
Mia Dennett er datter af en fremtrædende dommer fra Chicago. En nat tager hun på bar for at møde sin on-off-kæreste, men da han aldrig dukker op, falder hun i snak med en karismatisk fremmed mand. Colin Thatcher virker på overfladen som en spændende engangsaffære for Mia. Men at tage med ham hjem vil vise sig at være den største fejltagelse i Mias liv.
Den perfekte pige er en psykologisk thriller om en mors største mareridt, da hendes datter pludselig en dag forsvinder. Romanen er en international bestseller, som anmeldere bl.a. har sammenlignet med Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn. Indtil videre er rettighederne solgt til 18 lande, heriblandt Norge og Sverige.


Anmeldelse:

Jeg gik i gang med denne bog lige efter jeg havde afsluttet Seks år af Harlan Coben (Læs om min begejstring for ham her). Min første tanke var derfor; ”stakkels bog”. Begge bøger er krimithrillere, og med tanke på min endeløse begejstring for Seks år, kunne jeg kun have medlidenhed med dens afløser, som oven i købet var samme genre.
Den medlidenhed kunne jeg imidlertid godt have sparet mig. Den perfekte pige er ikke i nærheden af at have brug for medynk. Den er god. Og selvom den bevæger sig i samme genre som Seks år, har de to bøger en verden til forskel. Det eneste de har tilfælles er, at de begge stjal min søvn.
Da bogens handling så småt udfoldede sig, slog det mig, at det føltes som om jeg læste en film. Den egner sig så godt til filmatisering, at jeg er nødt til at minde mig selv om, at det var en bog jeg læste og ikke en film jeg så. Jeg tror årsagen skal findes i Kubicas malende miljøbeskrivelser og de gennemførte og intense stemningsskildringer. Beskrivelserne var så grundige, at de billeder jeg havde i mit hoved, var mindst (hvis ikke mere), lige så levende og virkelige som dem jeg ville kunne se på film. Den kulde, som bliver en del af Mias hverdag er så velbeskrevet at jeg selv begyndte at fryse under læsningen, og måtte varme mig under et tæppe.
Bogen er ligetil og nem at læse. Der er meget tale og derfor er den også præget af korte sætninger i et lettilgængeligt sprog, hvor der sjældent anvendes fremmedord eller komplicerede sætningskonstruktioner. Kapitlerne er korte og overskuelige, dog er nogle lidt for korte efter min mening (2 sider), men samtidig var det også med til, at der altid liiiige var tid til at nappe et kapitel mere ;) .
Fortællingen er delt op i fire synsvinkler, Mia (offeret), Mias mor ("hjælperen"), Colin (skurken) og Gabe (helten). Hvert kapitel ”tilhører” en bestemt karakter, og det er fra dennes synsvinkel vi hører historien. Strukturen gjorde fortællingen levende og fungerede rigtig godt som suspense til at opbygge spænding og udsætte klimakset til sidste øjeblik. Samtidig giver det skiftende perspektiv mulighed for, at de fleste læsere vil kunne finde en identificerbar karakter.
Jeg havde nemt ved at identificere mig med Mia, også selvom vi absolut ikke har samme baggrund (hun er fra et overklassehjem, hvor hun på mange måder er blevet udsat for omsorgssvigt).
Der var et par steder, hvor jeg blev generet af nogle sproglige fejl. Bl.a. et sted, hvor han/hun er byttet om og et sted, hvor man har glemt citationsvinkler (»). Men fortællingens indhold opvejer på alle måder for de få sproglige fejl.
Jeg ved ikke, om Hollywood går med planer om at filmatisere Den perfekte pige, men det håber jeg virkelig. Normalt hader jeg, når ”mine” bøger bliver filmatiseret, men der er ingen tvivl om, at jeg ville stå først i køen til at købe biografbilletter hertil.
Det bedste ved historien var uden tvivl, at jeg først gennemskuede plottet da der var to sider tilbage. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forventet det udfald. Og det er, i min optik, det vigtigste i en krimithriller –uforudsigelighed.
Jeg plejer som regel at bruge krimier som en slags frikvarter fra den tunge litteratur, og det her var altså et af de rigtig gode frikvarterer, hvor man både nåede til bageren efter romkugler og fik talt med ham den søde i 8.


Info om forfatteren:

Mary Kubica har en bachelorgrad i historie og amerikansk litteratur fra Miami University i Ohio. I dag bor hun lidt udenfor Chicago med hendes mand og to børn. Den perfekte pige er hendes debutroman og bogen blev en New York Times og USA Today bestseller. I sommers udkom hendes nye bog, Pretty Baby, som endnu ikke er udkommet på dansk. Men vi venter spændt! Hint, hint Turbulenz. ;)

Ekstra
Hvis anmeldelsen gav dig lyst til at læse bogen, så vil jeg anbefale at holde godt øje med bloggen og min instagram (@bookmeupscotty) i den nærmeste fremtid. Mere siger jeg ikke. ;)

onsdag den 14. oktober 2015

Onsdagsønsker

Bogen kan købes på amazon.co.uk lige her til £11,36 + £4 i fragt.
PS. den kostede €32,99 i boghandlen, så det var nok meget godt jeg ikke købte den der.
Denne uges onsdagsønske er i en helt anden boldgade, end de sædvanlige Onsdagsønsker. Min kæreste og jeg er på efterårsferie i Amsterdam og jeg har selvfølgelig besøgt samtlige bogbutikker i byen (jeg har dog forbud mod bogkøb for tiden, så jeg har kun kigget -indtil videre). ;)

I lørdags faldt jeg over bogen, Lonely Planet's Ultimate Travelist. Jeg synes den giver gode bud på spændende destinationer og seværdigheder, som selvfølgelig er suppleret med flotte billeder. Det er meget lidt tekst der er til hvert billede, så bogen kan altså ikke bruges som en rejseguide, men snarere som en inspiration til kommende rejser.

Jeg er ikke meget for at indrømme det, men jeg elsker faktisk alle former for lister. Jeg elsker, at nogen hjælper mig med at træffe beslutninger om, hvad der er værd at bruge tid på. Det er ret hyklerisk, for jeg er samtidig stor modstander af diverse kanoner -primært fordi jeg ofte er uenig med de udvalgte og (endnu vigtigere) de fravalgte. Jeg er klar over, at med denne form for lister, ender vi alle med at have læst de samme bøger og rejst de samme steder. Men verden er så stor, og jeg kan slet ikke forestille mig, at skulle navigere i den, uden en hjælpende hånd. Summa summarum, på denne kolde onsdag, ønsker jeg mig Lonely Planets hjælp til at drømme mig væk til fjerne lande.

onsdag den 7. oktober 2015

Onsdagsønsker

Bogen kan (med plusabonnement) købes for 99,- hos Plusbog eller alternativt til 180,- hos WillamDam.

Som jeg tidligere har nævnt, elsker jeg at læse bøger, som foregår i alternative samfund til det vi lever i. Jeg elsker at blive "tvunget" til at tage stilling til den måde vi lever og driver samfund på. Fagre nye verden har længe været på min liste over bøger jeg bare må læse. Hvem der bare havde flere timer i døgnet. ;) Nedenfor følger forlagets beskrivelse af bogen.


Forlaget skriver:
Fagre nye verden er en klassiker, der stadig giver stof til eftertanke i en nutid, hvor iPod'en og Prozac sørger for en livslang digital-kemisk lykkerus, og hvor Facebook-profilen giver dig evigt liv, i hvert fald i cyberspace.

Allerede for 77 år siden advarede Huxley imod nedbrydningen af de familieværdier og -strukturer, som det moderne samfund har frisat os fra.
I Fagre ny verden har et totalitært samfund via gensplejsning og ensretning medført en streng femdelt klassestruktur, der håndhæves af anonyme autoriteter fra fødsel til død. En modvilje mod bøger og blomster indpodes ved hjælp af elektriske stød, mens børnene stadig er babyer. I stedet fremkaldes en kunstig lykketilstand gennem masse-producerede varer, som
humlebi-hvalpe og designer-drugget Soma.

Huxley beskrev selv sin Fagre ny verden som et ´mareridt´, et foruroligende, kærlighedsløst og endda uhyggeligt sted.

Det var ikke hensigten at fremmane, hvor vidunderligt livet kan være, hvis det teknokratiske menneskes ´kreativitet´ fik frit løb, men at advare imod de totalitære samfund, man i 1932 så konturerne af, hvad enten det måtte være sovjetisk kommunisme, Fords amerikansk kapitalisme eller hvad med de totalitære træk, som vores velfærdssstat frembyder flere og flere af.