Digtsamlingen kan købes ved forlaget lige her for DKK 179,- uden porto. |
Titel: Undervejs
Forfatter: Tobias Larsen
Udgivelsesår: 2016
Sideantal: 110
Forlag: Copenhagen Storytellers
Forlagets
beskrivelse:
’Undervejs’ er en debutdigtsamling af
Tobias Larsen, som udspiller sig et sted mellem dreng og mand, et sted ude i
nattens jazzede vildskab og inde i det skrøbelige selv. Det er et nutidigt
billede af den flyvske kærlighed, skrevet i et beatpoetisk univers, sat til
saxofonernes zig-zag mod månen, når man er fanget undervejs i livet.
Tobias Larsen (f. 1991), bosat i København
V. Hans tekstunivers er en rytmisk kælen jazz, som er kogt ind med byens
lamper, lys og røg. De skildrer på den ene side den helt jordnære levede
skrift, men er samtidigt et indblik i sjælens skrøbelighed og lyst til både
fordybelse og fortabelse.
Indledende
tanker
Jeg blev kontaktet af Michael
Fra Copenhagen Storytellers som spurgte, om jeg ville være interesseret i at
anmelde Undervejs. Skæbnen ville, at
jeg tidligere samme dag havde arbejdet med 150-års jubilæet for diplomatiske
forbindelser mellem Danmark og Japan, hvor et af de mange events i 2017 er
Jazzhouse, som tager danske artister med til Tokyo for at skabe venue-swap.
Derfor var det naturligvis vanskeligt at sige nej til at modtage et eksemplar
af en jazzet digtsamling fra Tobias Larsen, som i perioder er fast inventar på
scenen i Jazzhouse.
Anmeldelse
Tobias Larsen inviterer på en
rejse, som allerede starter i første sætning. I stedet for at kassere sine egne
indledende tanker og frustrationer, bruger han dem som en begyndende
beskrivelse af kampen for at komme i gang – kampen for at udfylde de tomme
sider og fange den første sætning.
Udvikling, overgange,
forstyrrelser og savn synes at være digtsamlingens essentielle temaer, og nogle
af digtene er skrevet med så enormt nærvær, at man som læser rammes der, hvor
det gør allermest ondt. Det lyder måske ikke som en god læseoplevelse, men tag
ikke fejl – enhver tekst, der er i stand til at fremkalde stærke følelser hos
sin læser; hvad enten det er glæde, vrede eller sorg, har i allerhøjeste grad
lykkedes med at udfylde sin primære funktion.
Der var digte, som jeg hurtigt
læste og ikke tog yderligere notits af, men der var heldigvis også digte, som
satte deres spor og nægtede at forlade mine tanker i dagevis. Jeg vil især
fremhæve digtet; For sent. For sent
er beskrivelsen af alle de ting, man kunne have gjort anderledes i forsøget på
at holde fast i den, man elsker. Her vil den umiddelbare tanke måske være, at
det er set før, og temaet med alle hvis’erne er selvfølgelig ikke noget nyt,
men der er noget helt særligt og anderledes ved Tobias Larsens måde at beskrive
den hjerteknusende ”hvis bare jeg"-tilstand, som de fleste nok har oplevet.
Alene det at forfatteren har valgt at vende fortællerperspektivet, så
fortælleren ikke er den forladte, men den der forlod giver digtet noget helt
særligt:
For sent
Hun sagde:
Hvis du
havde bedt mig om det
var jeg blevet
Hvis du
havde turdet sige dét
der kogte indeni
i
stedet for at gemme dig
bag din umenneskelige stolthed
og din
psykotiske angst
for at føle noget som helst
Digtet er fem sider langt, så
jeg kan ikke gengive det til fulde her, men dét digt alene er grund nok til at
spæne ud og anskaffe sig et eksemplar af Undervejs.
Selvom der var digte, som ikke rigtig ramte mig, så ramte dem der fungerede for
mig med så stor kraft, at det var fuldstændig ligegyldigt med de, der ikke
gjorde.
Tobias Larsen ender sin
digtsamling der, hvor han startede. Han vender tilbage til sin kredsen om den
første svære sætning, samler op på den lange rejse, som læseren har ledsaget
ham på og slutter af med en selvironisk kommentar – og jeg er vild med det!
Sidste strofe i digtet lyder således:
Gennem
det hele
runger en evig dedikation til dig
men
ligesom hele verden
skal den sidste sætning
handle om mig
Faktisk er der to blanke sider
efterfulgt af det, der i virkeligheden er digtsamlingens sidste digt. Jeg kan
ikke helt lure, hvad meningen med det er – måske er det netop at forvirre
læseren?
Hvorom alting er, så er
Undervejs en varm anbefaling værd. Og jeg tager mig selv i at genlæse flere af
mine favoritdigte igen og igen.
Følelser på skrift er svært at
mestre, men det lykkes i allerhøjeste grad for Tobias Larsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar