mandag den 11. september 2017

Boganmeldelse: Os to, Oskar ... for evigt af Bjarne Reuter

[Sponsoreret af Gyldendal]. Jeg fik tilsendt et anmeldereksemplar af Gyldendal, men den fine, letlæselige bog kan købes på Wiliamdam.dk til DKK 114,- lige her.
Titel: Os to, Oskar ... for evigt
Forfatter: Bjarne Reuter
Udgivelsesår: 1987 (denne udgave udkom i 2017)
Sideantal: 105
Forlag: Gyldendal

Bjarne Reuter byder på humoristisk børnelogik i den varme fortælling om en lille skræmt dreng, som prøver at finde orden i et nyopstået kaos. 
Max går i første klasse og er i gang med at lære bogstaverne. Hver dag, når han kommer hjem, venter mor med en kakaomælk og spøger interesseret ind til hvilket bogstav, de har lært i skolen. Desværre har Max lidt svært ved at huske at følge med i timerne, og hans svar bliver derfor ofte, at de har lært bogstavet Ø, som i Løve. Ø er altid det første bogstav Max kommer til at tænke på, for det er nemlig sådan, at han hver dag må spæne hjem fra skole, fordi der står en glubsk løve klar til at angribe. Han når altid lige akkurat hen til kiosken og købe for to kroner saltbomber, som han styrker sig på, for at kunne klare strækningen fra kiosk til hjem. Mor og far har gentagende bedt ham om at holde op med at fortælle historier om sin løve, men det skal faktisk vise sig at blive endnu sværere nu, da løven, Oskar, har valgt at flytte ind på hans værelse. Den eneste Max kan betro sig til er hans bedste ven Benny. Benny ved mange ting; han ved for eksempel, at tid er penge og har konkluderet, at hans forældre må være meget rige, for de har aldrig tid. Han ved også, at bøhmænd findes, og at hans dårlige nerver formentlig er noget syfisk. Syfisk er ikke det eneste svære ord Benny kan, og Max må ofte spørge sin mor om, hvad alle Bennys svære ord betyder. Sammen forsøger de to venner at løse Max’ problem med den ubudne gæst Oskar, som kræver en del at skjule og holde mæt. En løve som Oskar spiser selvfølgelig meget, men han har også visse præferencer, som han ikke vil gå på kompromis med. Selvom Oskar både er krævende og ubehøvlet, skal hans selskab vise sig at være anvendeligt, for eksempel når Max skal forbi den bidske hund på hans rute med kirkeblade. Fortællingen kulminerer, da Oskar deltager i Max’ fastelavnsfest, opfindsomt klædt ud som løve, men hvad der derfra sker, skal den kommende læser selv have lov at erfare.



Os to, Oskar ... for evigt gjorde lige netop det for mig, som jeg sådan havde håbet på. Den tog mig omgående med tilbage til barndommens trygge rammer, og det var et kært gensyn med Bjarne Reuters varme og humoristiske børnelogik, som jeg husker den blandt andet fra min store helt, Buster Oregon Mortensen. Alle kan indimellem have behov for sin helt egen løve, som ude i kulissen tæmmer glubske hunde, så man selv kan mærke et foretagsomt mod, når man traver ned ad havegangen til brevsprækken. Og sådan lykkes det Max at se sin værste frygt i øjnene, både når han får passeret glubske hunde, men også når han bliver ven med en (farlig) løve. En del af den nostalgi, der ramte mig, skabes utvivlsomt af de små ting, som afslører bogens oprindelige udgivelsesår (og mit fødeår), som blandt andet betyder, at der ikke findes elektroniske dimser og gadgets og nårh ja, så hjælper det da også lidt, at man rent faktisk kan få lidt slik for to kroner OG at slikposen er illustreret med de gode gamle (små! (sammenlignet med nutidens gigantiske sække)) rød/hvid-stribede poser, som jeg tror vækker nostalgien i de fleste 80’er børn.
Alt i alt en sød, varm og humoristisk fortælling, som er meget velegnet til højtlæsning med børnehave- eller indskolingsbarnet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar