Boganmeldelse: Dig og mig og Zlatan af Jonas Kleinschmidt

Jeg fik tilsendt denne af forlaget i samarbejde med forfatteren, men den kan også købes lige her til DKK 299,-

Titel: Dig og mig og Zlatan

Forfatter: Jonas Kleinschmidt

Udgivelsesår: 2017

Sideantal: 145

Forlag: Turbine

Drengene fra Sankt Petri, Martin og Victoria, Den kroniske uskyld og Zappa har alle det tilfælles, at de giver indblik i samtidens ungdom, det samme gør Dig og mig og Zlatan, og den er en gave til de danske skolebiblioteker og deres forvirrede unge brugere.

Lasse går i 9. klasse. Hver dag tager han i skole og forsøger at gøre sig så usynlig som muligt. Lasse elsker at læse, men det er ikke ligefrem noget, man får popularitetspoint for at tale højt om, så han tier. Han har ikke rigtig nogen venner, heller ikke til fodbold, selvom han er en af de bedste på banen. Han nøjes med at følge med i de andres liv på Instagram, og når han engang imellem glemmer alt om tid og sted, kan han komme til at like et billede fra en fest, han ikke var inviteret til.

Men det har ikke altid været sådan. For to år siden mistede Lasse sin storebror, Martin, som på tragisk vis omkom i en ulykke. Tabet satte dybe spor i familien, og Lasses glade og skøre forældre er blevet erstattet med to apatiske skygger, som sover livet væk og glemmer at handle ind.

Lasse og Martin var meget tætte og siden Martins død, har Lasse levet en isoleret tilværelse, og det eneste der synes at kunne vække glæde i ham er, når han fantaserer om, hvordan fodboldidolet Zlatan tryller på banen. Fascinationen af Zlatan var noget Lasse delte med sin bror, og derfor elsker han boldspilleren, som var han en lille del af Martin.

En dag starter Lasses modstykke, Tobias, i klassen. Tobias er alt det, Lasse ikke er; udadvendt, sej, populær – typen der ikke kan dumme sig og ikke kan blive flov

Klassen har for nylig læst Griberen i rugen, og Lasse var vild med den. I et øjebliks ukontrolleret iver, kommer han til at svare, da læreren spørger til bogens tema. Pludselig går det op for ham, at han har talt længe og passioneret, og han krymper sig og får straks lagt låg på sig selv igen. Fuck, tænker han. Men ikke længe efter griber Tobias bolden, og giver med lige så stort engagement sit bud på bogens tema. For første gang siden Martins død, oplever Lasse, at han finder et andet menneske interessant. Hvad skal det alt sammen betyde? Og kan en sej fyr som Tobias overhovedet have interesse i et venskab med den forsagte og usikre Lasse?

Da forfatteren spurgte, om jeg var interesseret i at læse hans bog, var jeg hurtig til at takke ja. Det handlede det ikke så meget om, at den talte til mig personligt – det gjorde den faktisk ikke. Min interesse udsprang i stedet af den tilbagevendende oplevelse med bibliotekstid i 6.b. 6.b var generelt set en læseglad klasse, men hver torsdag formiddag oplevede jeg, hvor vanskeligt det var at hjælpe de læseglade drenge med at finde litteratur, der talte til dem. De stærke læsere kunne spises af med Harry Potter, men de murstenstykke bøger skræmte langt de fleste. Jesper Wung-Sung og Kim Fupz var altid udlånt, Gåsehudsserien var læst og genlæst lidt for mange gange, sproget i de gamle ungdomsklassikere blev lidt for grinagtigt for dem, og de klagede altid over, at bøgerne enten var for barnlige eller fyldt med kærlighed. De ville egentlig bare gerne læse om sig selv. De søgte karakterer, de kunne spejle sig i med alt, hvad det måtte indebære af fodboldfascination, seksualitet, venskaber og færden på sociale medier. Derfor var min primære agenda med læsningen af Dig og mig og Zlatan at finde ud af, om den kunne have afhjulpet biblioteksfrustrationerne og lad mig bare gøre det klart, det kunne den og mere til!

De 145 sider er inddelt i 15 kapitler, og hvert kapitel er delt op i ganske korte afsnit. Derved bliver læsningen overskuelig, og bogen tillader, at læseren stopper midt i et kapitel, hvis telefonen skulle afbryde med et nyt og vigtigt like på Instagram. Sproget er lettilgængeligt og lixtallet lavt (jeg vil gætte på det er et sted mellem 24-27). Der tales i et levende og overbevisende ungdomssprog; “Hallo, hende er der da ikke nogen grund til at stå og sukke over, Lasse. Hun er da indbegrebet af en bitch.” […]  “Han er en fucking idiot. Og nu er de sammen igen. Seriøst, jeg fatter hende ikke. Stodderen lå og kneppede en anden.”, og sproget bliver indgangen til genkendelse og spejling for de fleste unge.

Temaerne er blandt andet venskab, sorg, seksualitet og usikkerhed, og både indholds- og formmæssigt opfylder den alt det, jeg selv og drengene i 6.b savnede på biblioteket.

Jeg kan på ingen måde siges at være Dig og mig og Zlatans målgruppe. Jeg er absolut ikke interesseret i fodbold, pubertetsårene ligger efterhånden langt væk, og det kan næppe forventes, at en 29-årig kvinde kan identificere sig med en dreng i 9. klasse ­– eller hvad? Isolation og sorg er jo ikke aldersbestemte tilstande, og derfor oplevede jeg også genkendelse i Lasses følelser og i hans sorgproces. Lasses kærlighed til bøger var mig naturligvis heller ikke fremmed, og jeg kan da også godt huske, at det ikke altid var lige sejt at elske at læse (og elske) den bog, man havde fået for som lektie. Jeg kan på det varmeste anbefale bogen til ethvert ungt menneske (piger vil jo også gerne have indblik i drenges tanker og seksualitet), og den kan med fordel bruges i undervisningen som afsæt til at tale om sorg, venskab eller ungdomssprog. Tak for bogen, Jonas Kleinschmidt. Mit eneste klagepunkt er, at den kommer et par år for sent. ;)