søndag den 29. januar 2017

The Short Happy Life of Francis Macomber af Ernest Hemingway

Novellen kan downloades som pdf ganske gratis her eller købes i bogform her.









----------------------------------

SPOILER ALERT!
Jeg afslører novellens fulde plot i denne anmeldelse.

-----------------------------------

Titel: The Short Happy Life of Francis Macomber
Forfatter: Ernest Hemingway
Udgivelsesår: 1936
Sideantal: 40

Indledende tanker
Efter at have læst Junot Díaz’ The Brief Wondrous Life of Oscar Wao, var jeg simpelthen for nysgerrig til ikke også at læse The Short Happy Life of Francis Macomber for at finde ud af, hvorfor Díaz har omskrevet Hemingways titel til titlen på historien om Oscar.

Anmeldelse
The Short Happy Life of Francis Macomber starter uden introduktion midt i Afrikas savanne, hvor læseren hurtigt erfarer, at Francis Macomber og hans kone, Margot, er på safaritur assisteret af Robert Wilson. Der er en lidt trykket stemning efter Macomber har fejlet tidligere på dagen, hvor hans mod ikke rakte til at gøre det af med en løve, som han skød. Margot forsøger ikke at skjule sin foragt og harme over Macombers manglende mod til at færdiggøre jagten og dermed løvens liv, og i affekt over hans fejhed, sniger hun sig ind til Robert Wilson om natten. Da selskabet dagen efter skal på bøffeljagt, oplever læseren, hvordan jagten sætter Macomber i ekstase og han synes at fyldes med liv og begejstring, da han på én gang får mod til at jage bøflen og til at sige fra over for Margot. Da jagten når sit højeste og intensiteten sit maks, skyder Margot Macomber og læseren efterlades med spørgsmålet om, hvorvidt det var et uheld eller resultatet af en kvinde, som havde fået nok. Hemingways generelle kvindesyn – eller i hvert fald kvinders rolle i hans litteratur – taget i betragtning får mig til at hælde mest til sidstnævnte. Titlen; The Short Happy Life of Francis Macomber har en dobbeltbetydning. Macomber dør ung (35 år gammel) som følge af ”ulykken”, samtidig er episoden, som ulykken udspringer af første gang vi fornemmer, at Macomber rent faktisk lever, og således kan Macombers korte liv ses som det flygtige øjeblik, hvor han forsøger at nedlægge bøflen.
Det er en meget typisk Hemingway-historie, hvor der er sparet på detaljerne og læseren selv må skabe karakterernes indre via deres samtaler. Derfor er den også oplagt (og meget brugt!) til analysearbejde på diverse uddannelsesinstitutioner. Den kan læses på mange måder og der kan udledes utallige temaer, hvoraf maskulinitet i særlig grad er et bærende element for novellens betydning.
Jeg kan godt lide Hemingways dialogbaserede tekster i små mængder, og The Short Happy Life of Francis Macomber er helt sikkert tiden værd.

The Brief Wondrous Life of Oscar Wao af Junot Díaz

Jeg læste The Brief Wondrous Life of Oscar Wao på engelsk, og samme version kan købes til $12.63 her. Jeg tror ikke, den danske udgave kan fås længere.
Titel: The Brief Wondrous Life of Oscar Wao
Forfatter: Junot Díaz
Udgivelsesår: 2007
Sideantal: 335
Forlag: Faber & Faber

Forlagets beskrivelse
A ghetto nerd living with his Dominican family in New Jersey, Oscar's sweet but disastrously overweight. He dreams of becoming the next J. R. R. Tolkien and he keeps falling hopelessly in love. With dazzling energy and insight Díaz immerses us in the tumultuous lives of Oscar; his runaway sister Lola; their beautiful mother Belicia; and in the family's uproarious journey from the Dominican Republic to the US and back.

Anmeldelse
The Brief Wondrous Life of Oscar Wao indledes med en redegørelse af det spanske ord fukú (forbandelse), som skal vise sig at følge vores hovedperson gennem hele historien. Dernæst følger en introduktion til ham der kaldes romanens helt, Oscar. Vi lærer, at Oscar havde en fed barndom, var vellidt og havde mange kærester, men at han nu er nørdet og overvægtig – noget som alle omkring ham påpeger og som tilsyneladende er fuldstændig uhørt for en dominikansk mand. Efter den forholdsvis korte introduktion til vores hovedperson, er det som om, forfatteren pludselig kommer i tanke om, at han har et hav af andre fede karakterer, hvis historier han egentlig også gerne vil have med i romanen. Deres historier har ikke nævneværdig relevans for den egentlige fortælling, og de kommer derfor til at føles som fyld for fyldets skyld. Således hører vi om Oscars søster, som engang stak af med en kæreste, om hans mors ungdomsforhold og så var der vist også noget med en onkel et sted. 335 sider, hvoraf kun de 90 eller deromkring rent faktisk bidrager til den fortælling, jeg indvilligede i at lægge fantasi og forestilling til. Læring indføring
Díaz har valgt at bruge (mange!) fodnoter til at indføre læseren i Trujillos diktatur i Den Dominikanske Republik, og selvom disse egentlig er spændende kommer de til at fungere som konstante afbrydelser i fortællingen om Oscar netop fordi, de er havnet som fodnoter, fremfor at være skrevet ind i historien. Fortællingen afbrydes ikke blot af de mange fodnoter, som jeg jo bare kunne have valgt at springe over, den afbrydes også ustandselig af fortæller-jeg’et, som hele tiden kommenterer på sin egen fortælling. Dét faktum krydret med de mange, lange spanske sætninger – ikke bare ord, lange sætninger – gjorde det til en kamp at komme igennem bogen. Jeg havde spansk på gymnasiet og jeg kan da huske de gængse gloser, som klarede mig igennem Memories of My Melancholy Whores, men The Brief Wondrous Life of Oscar Wao sætter virkelig læserens spanskkundskaber på prøve.
Af samme grund kommer Oscars såkaldt ”korte” liv til at synes uendeligt langt og den eneste grund til, jeg fortsatte læsningen var, at jeg er af den generelle holdning, at jeg skylder en bog og dens forfatter at læse den til ende, hvis jeg skal tillade mig at have en mening om den efterfølgende. Det er virkelig sjældent, jeg har så dårlig en oplevelse med en bog, da jeg som oftest kan finde et eller andet, jeg fik ud af læsningen. Men jeg var på intet tidspunkt opslugt og min læsning var præget af en vedvarende irritation. Det er ærgerligt, for jeg kunne faktisk godt lide selve historien om Oscar, men trods titlen fylder den måske tyve procent af bogens sider, og jeg efterlades med spørgsmålet om, hvad det egentlig lige var, der var så forunderligt ved Oscars ”korte” liv. Jeg vil i øvrigt tro at ordet brief henviser til den flygtige tid, hvor Oscar ikke bare er til, men rent faktisk lever. Og den del af historien er spændende, men som ordet angiver; meget brief.


Forresten ...
Kender I Hemingways The Short Happy Life of Francis Macomber? Der skal selvfølgelig ikke det store geni til at se, hvor Junot Díaz har fået inspiration til titlen; The Brief Wondrous Life of Oscar Wao, så min nysgerrighed pålagde mig at læse Hemingways novelle. Selvom det er to vidt forskellige historier, vækker de begge læserens tanker om forskellen på at eksistere og være til stedet og på at leve.

lørdag den 21. januar 2017

Vi var fiskere af Chigozie Obioma

Jeg fik denne tilsendt af Forlaget Klim. Den kan købes hos williamdal.dk for DKK 249,-
Titel: Vi var fiskere
Forfatter: Chigozie Obioma
Udgivelsesår: 2016 (på dansk)
Sideantal: 312
Forlag: Klim

Forlagets beskrivelse
Da Benjamin og hans brødres far tager nordpå for at arbejde, forandres drengenes liv for altid. Farens strenge orden opløses, og drengene strejfer nu omkring og går på opdagelse. I stedet for at passe deres skole begynder de at fiske i byens flod, som engang var et livgivende sted, men nu er forbudt, uren og livsfarlig.
Ved floden møder de en dag den gale mand, Abulu, som i et syn forudser, at den ældste af dem, Ikenna, vil blive myrdet af sine brødre. Profetien forgifter fra da af Ikennas liv, og familien hvirvles ind i et mareridt af konflikter og smerte, der udfordrer deres tætte bånd.
‘Vi var fiskere’ er en roman om en uforglemmelig barndom i 1990’ernes Nigeria, og en historie om rivalisering og broderkærlighed, mytisk og universel. Set gennem familiens skæbne er romanen også en fortælling om Afrika og dets voldsomme politiske, økonomiske og religiøse modsætninger iblandet kontinentets episke skønhed.


Anmeldelse
Vi var fiskere:
Mine brødre og jeg blev fiskere i 1996 (…)
                                                                                                                s. 9

Sådan indleder bogens fortæller, Benjamin sin historie i Vi i var fiskere. Ben er en tiårig dreng, som bor i Akure, Nigeria med sine forældre og fem søskende. Her udspilles handlingen, som strækker sig over otte år, og der berettes om familiens skæbne sideløbende med fortællingen om Nigerias politiske tilstande og samfundsforhold. Far er ansat i Nigerias Centralbank og mor går hjemme med lillesøster, Nkem. De er en velstillet familie og far har store ambitioner på sine sønners vegne, som skal være henholdsvis pilot, advokat, læge og professor. Da far forflyttes til afdelingen i Yola, ser familien ham pludselig kun hver anden weekend, og beskrivelsen af hans fravær efterlader læseren med ondt i hjertet over den følelse af at være forladt, som Ben beskriver. Med fars uventede fravær står mor alene med seks børn og i et hjem, hvor far er overhovedet og dermed hovedansvarlig for en disciplinær opdragelse, kommer mor til kort. Trods hendes utallige formaninger om, at drengene ikke må være ved floden, begynder de at fiske. Ved floden og i fiskeriet finder de et frirum og et sammenhold, som skal vise sig at blive betydningsfuldt for hele historien. Her møder de den gale mand, Abulu, som udover at være kendt for sin galskab, også er velkendt for sine profetier, som har ry for at gå i opfyldelse. Han kaster sin profeti over den ældste bror, Ikenna og denne skal vise sig at blive skæbnesvanger for familiens liv.
Vi var fiskere rummer mange historier i én. Det er fortællingen om en families skæbne, om et stærkt sammenhold mellem brødre, om faren ved at tro så indgående på noget, at det fortærer hver krog af ens sind og bliver til en selvopfyldende profeti. Samtidig er det fortællingen om et land, som hele tiden befinder sig på en hårfin balance mellem egen kultur og traditioner og en stræben efter vestlig udvikling og levevis.
Det er en god bog og Ben er både troværdig og elskelig som karakter og fortæller, men jeg oplevede ikke helt at blive taget med storm, som jeg ellers havde forventet med tanke på de mange flotte anmeldelser både i danske og internationale medier. Om det netop er de høje forventninger der gjorde, at jeg aldrig helt fik fejet benene væk under mig, ved jeg ikke. Men jeg nåede i hvert fald ikke til den altopslugende indlevelse, som jeg havde set frem til.
Jeg efterlades dog med oplevelsen af et sprog, som fejede benene væk under mig. Obioma beskriver sine karakterer ved hjælp af sammenligninger med Nigerias dyr og insekter og fortællingen vækkes yderligere til live i de rammende beskrivelser af lyde, smage og dufte.
Forleden læste jeg Informations anmeldelse af bogen og så, at anmelderen fandt det oplagt at læse historien som en allegori over et Nigeria, der blev forladt (som familien forlades af overhovedet, far), da briterne trak sig ud af landet og blev efterladt ”til indbyrdes rivaliseringer og tung overtro”. Jeg skal blankt erkende, at denne tanke ikke faldt mig ind under læsningen, og jeg tror faktisk, at jeg havde haft en langt bedre oplevelse med læsningen, hvis jeg havde formået at koble de to.


Bonusinfo:
Brødrenes stærke sammenhold er forbilledligt og velbeskrevet. Jeg kan ikke forestille mig, at det er muligt at beskrive så stor en kærlighed til sine brødre uden at have mærket den på egen krop. Og jeg forstiller mig da heller ikke, at det er helt tilfældigt, at Obioma har dedikeret bogen til "bataljonen" – sine egne brødre.

søndag den 8. januar 2017

Lilla Hibiscus af Chimamanda Ngozi Adichie

Lilla hibiscus er på tilbud lige nu hos William Dam til DKK 115,- (og den er alle pengene værd!)
Titel: Lilla Hibiscus
Forfatter: Chimamanda Ngozi Adichie
Udgivelsesår: 2016 (på dansk)
Sideantal: 287
Forlag: Gyldendal

Forlagets beskrivelse
Femtenårige Kambili og hendes bror, Jaja, lever privilegeret i hjemlandet Nigeria. Deres far er en velstående og respekteret forretningsmand, de bor herskabeligt og de går på en kostbar privatskole. Tilværelsen er dog alt andet end harmonisk.
Faren, en fanatisk og dybt religiøs mand, styrer familien med jernhånd. Huset er dystert og kvælende. Da deres kærlige faster overtaler sin bror til at lade børnene komme på besøg, bliver Kambili og Jaja for første gang introduceret til en anden verden.
De vender hjem forandret af deres nyvundne frihed. Men spændingen i familien stiger, og Kambili må finde al den styrke, hun kan, for at holde sin familie samlet.

Indledende tanker
Jeg har (heldigvis) en bror med en imponerende evne til at huske, hvilke bøger jeg ind imellem nævner i vores samtaler eller markerer som ”want to read” på Goodreads og det betyder også, at han ofte er god til at give mig bøger til fødselsdag og jul, som jeg egentlig selv havde glemt, jeg gerne ville læse. Lilla Hibiscus var en del af min fødselsdagsgave fra ham og selvom jeg ikke troede, jeg ville få tid til at læse den lige foreløbig, så forsvandt siderne inden for få dage. Jeg har netop skrevet om mine seks bedste læseoplevelser i 2016, hvoraf Americanah var en af storfavoritterne og da jeg sad og vurderede de seks bedste læseoplevelser, blev jeg mindet om, hvor fantastisk Americanah er og pludselig begyndte Lilla Hibiscus nærmest at kalde mit navn og det blev klart for mig, at jeg ikke ville få ro før, jeg fik den læst. ;)

Anmeldelse
Kambili er en 15-årig pige, som bor med sin bror og forældre i Enugu, Nigeria. Her lever de et overdådigt overklasseliv i deres store hus, hvor der er ubegrænset adgang til mad, vand og benzin – ”luksusser” den almene nigerianer ikke har let adgang til.
Kambilis far er en højtrespekteret mand, som har fået den ærefulde titel Omelora (Den, Der Sørger For Fællesskabet) – en titel han har fået fordi han deler ud af sin rigdom til landsbyens trængende beboere. Lokalsamfundet ser ham som en generøs og godhjertet mand, og han er vant til, at folk tilbeder den jord, han går på. Den eneste, som ikke synes at dele folkets ærefrygt er han søster, Ifeoma, som er en selvstændig alenemor til tre efter at have mistet sin mand.

”Hver gang faster Ifeoma talte til far gik mit hjerte i stå for så at skynde sig i gang igen. Det var den dér respektløse tone, det lod ikke til, at det var gået op for hende, at det var Far, at han var anderledes, speciel.”

Far, som han kaldes gennem hele historien, er en meget religiøs mand og han gør meget ud af, at landsbyens beboere og hans egen familie forstår, at det er gud, der står bag hans rigdom og lykke i livet. Hans position i samfundet har givet ham en magt, som han udøver inden for hjemmets fire vægge. Her udsættes hans familie dagligt for vold og psykisk terror – altid i guds navn. De daglige straffe er ”selvforskyldt” og udøves for deres egen skyld, så de kan vokse som mennesker og lære en vigtig lektie. Familiens evige frygt for at fejle i Fars øjne, har gjort Kambili til en stille og forsigtig pige, som ikke stiller spørgsmålstegn ved retfærdigheden i de straffe, der gives, og som accepterer sin skæbne, når hun har gjort Far uret. Samfundets syn på Far som en uundværlig frelser, giver associationer til religiøse tilhørsforhold, og Far kommer til at stå som en slags jordisk gud. Den behandling, han får af de mennesker, han omgås med, er da også en gud værdig og de gør hans datter, som ikke kender til en verden uden straf, stolt.

”Han nikkede langsomt, beundrende, og jeg mærkede, at jeg blev   varm over det hele, af stolthed, af et ønske om at blive associeret med far. Jeg havde lyst til at sige noget, til at minde denne kønne præst om, at Far ikke kun var faster Ifeomas bror eller udgiver af The Standard, men at han var min far.”

Da Kambili og Jaja rejser på ferie hos faster Ifeoma, oplever de begge, hvordan det føles at leve i en verden uden frygt. Kambili opdager nye sider af sig selv, hvor hun er i stand til at le og får mod på at tale.
”Jeg lo. Det lød underligt som om jeg lyttede til en båndoptagelse af en fremmed latter. Jeg var ikke sikker på, at jeg nogensinde havde hørt mig selv le.”

Titlen referer til en lilla hibiscusplante, som tante Ifeoma har i sin have. Den er helt særlig, fordi hibiscusser normalt ikke kan være lilla, men hun har fået den af sin biolog-veninde, som selv har fremavlet den. Kambili og Jaja får et skud så de kan plante den hjemme, og i frygt for at den bliver taget fra dem, skjuler de den for Far. Planten bliver et slags symbol på den frihed, de oplever, når de er hos deres tante og de forsøger at tage en smule af friheden med hjem.
Lilla hibiscus er fortællingen om frihed. Den præsenterer en ny og anderledes historie om Nigeria – en historie, hvor det fattige, ”mangelfulde” hjem er at foretrække, hvor manglen på benzin, vand og mad overskygges af en ubegrænset frihed og kærlighed. Romanen er en påmindelse om, at penge kan bygge et prægtigt hus, men at et hjem opbygges på et fundament af tryghed, frihed og kærlighed.
Jeg læste Americanah med stor begejstring sidste forår, og jeg er glad for, at Lilla hibiscus ikke skuffede (det frygter jeg altid lidt, når jeg har læst noget, som jeg var helt betaget af). Hvor Americanah finder sted i USA og behandler spørgsmål om race og kulturforskelle, foregår Lilla hibiscus i Nigeria og behandler temaer som frihed, magt og familierelationer.
Lilla hibiscus er to fortællinger om Nigeria i én samlet roman og apropos alsidige historier, må jeg på det varmeste anbefale Adichies TED talk; The danger of a single story fra 2009. Her understreger hun vigtigheden af flere fortællinger, fordi det vi læser og hører påvirker os og kan være med til at forfladige vores verdensbillede, hvis ikke vi bliver præsenteret for flere forskellige virkeligheder. Hun bruger sig selv som eksempel og fortæller, hvordan hun som syvårig skrev små historier med hvide, blåøjede hovedpersoner, som legede i sneen. Hun troede ikke, at det var muligt at skrive bøger med hovedpersoner, som hun selv kunne identificere sig med, da hun aldrig var stødt på litteratur der tilbød ”hendes historie”.

Efter læsningen af Lilla hibiscus er der ingen tvivl om, at jeg er nødt til at læse hele Chimamanda Ngozi Adichies forfatterskab. Den får mine varmeste anbefalinger og det samme gør videoen.