tirsdag den 17. april 2018

Boganmeldelse: Spørgsmål jeg er blevet stillet om Holocaust af Hédi Fried


Jeg fik tilsendt bogen som en overraskelse fra forlaget, men hvis ikke alle andre har været lige så heldige, så kan den købes for DKK 167,- hos Bogreolen.dk lige her.
Titel: Spørgsmål jeg er blevet stillet om Holocaust
Forfatter: Hédi Fried
Udgivelsesår: 2018
Sideantal: 152
Forlag: Klim

Hédi Fried gør det muligt at komme helt tæt på livet i koncentrationslejrene under Holocaust. Hun formidler i et letlæseligt og enkelt sprog, som bærer præg af hendes erfaring med at holde oplæg for skoleelever
Den 93-årige Hédi Fried overlevede grusomhederne under Holocaust. Hun uddannede sig efterfølgende til psykolog og har brugt meget af sit voksne liv på at holde oplæg for skoleelever. Som titlen afslører, er hendes bog fyldt med de spørgsmål, som hun ofte er blevet mødt af, når hun har være ude på skolerne, og det er spørgsmål, der afslører elevernes søgen efter at forstå, hvordan det lille menneske overlever rædsler, som overgår ethvert mareridt. Bogen består af i alt 46 kapitler som er inddelt i spørgsmål med 1-6 siders besvarelser (de fleste besvarelser er på omkring 3 sider), heriblandt spørgsmålene; “Hvordan levede I før krigen?”, “Hvorfor gjorde i ikke modstand?” og “Var du bange for at dø?”. Undervejs præsenterer forfatteren det vigtige budskab om, at historiens gang ikke er givet på forhånd, og at vi alle derfor bør være virksomme, handlekraftige individer, som råber op, når uretfærdighed og social eksklusion viser sig.
Som tidligere historielærer har jeg ofte undervist i Holocaust, og her kan det være en udfordring at finde bøger, som formidler det enkelte menneskes historie. Min egen erfaring er, at eleverne ønsker et narrativ, som levendegør historien og gør det muligt at spejle sig i dens aktører på baggrund af almengyldige værdier og følelser, og det narrativ må ofte vige for konkrete facts om årstal, antal, geografi og andet. Men Hédi Fried gør det muligt at komme helt tæt på, hendes besvarelser er holdt i et letlæseligt og enkelt sprog, som bærer præg af, at hun er vant til at tale til elever. Jeg finder  bogen særligt velegnet til udskolingselever i folkeskolen, og jeg ville ikke tøve med at anbefale den som et indsigtsfuldt supplement til projektarbejde om Holocaust. Jeg selv fik ikke den store viden ud af bogen, og jeg forestiller mig heller ikke, at den kan bidrage med ny indsigt til andre historiefaglige eller blot -opsøgende voksne. Men for alle holocaustinteresserede, der søger en simpel og lettilgængelig præsentation er bogen et oplagt sted at starte.
Jeg ville ønske, der havde været en indholdsfortegnelse, fordi det havde skabt overblik over de spørgsmål, Fried besvarer og ville gøre den endnu nemmere at arbejde med i skolemæssig sammenhæng. Jeg håber dog, den vil nå ud til skolebiblioteker verden over, for der er både budskab og indsigt at hente.
Jeg vil slutte denne anmeldelse af med at citere forfatteren selv. Hun gør nemlig en dyd ud af at minde os om, at det enkelte menneskes magt til at ændre på eller påpege uretfærdige samfundsstruktur ligger i evnen til at spørge:

Spørgsmål er vigtigere end svar



fredag den 13. april 2018

Asymmetri af Lisa Halliday


Jeg fik bogen tilsendt som en overraskelse fra Politikens Forlag. Den kan bl.a. købes på williamdam.dk, som sælger den til 191,- lige her.
Titel: Asymmetri
Forfatter: Lisa Halliday
Udgivelsesår: 2018
Sideantal: 304
Forlag: Politikens Forlag

Med et præcist og medrivende sprog skaber Lisa Halliday interessante og helstøbte karakterer, som diskret kommenterer på deres eget fiktive univers. Asymmetri er en bog fyldt med smukke og tankevækkende passager, og jeg misunder alle dem, der endnu har den til gode!
(Mary-)Alice sidder en søndag og læser i sin bog, da en mand kommer forbi og sætter sig med en is. Manden er den anerkendte forfatter, Ezra Blazer, som Alice, der arbejder ved et forlag, kender alt til. Han spørger, hvad hun hedder og begiver sig igen videre. Den følgende søndag sidder Alice på samme sted, da han dukker op og fortæller hende en vittighed. Søndagen efter mødes de to igen, og denne gang har Ezra to is med, én til Alice og én til sig selv. Deres bekendtskab udvikler sig langsomt til et usædvanligt og på sin vis ubesværet forhold mellem en ung redaktionsassistent og en ældre og livserfaren forfatter. Ezra Blazer er verdensberømt, så af hensyn til offentligheden holdes forholdet skjult, og de to involverede bruger ikke energi på at definere deres kærlighed eller sætte deres relation i kasser. Der er noget smukt og meget ærligt over deres forhold. Det synes så skrøbeligt, og det bortkaster alt, hvad der hedder sociale konventioner.

den [musikken, red.] fik hende også til at ville elske, at underkaste sig kærligheden fra et andet menneske så dybt og inderligt, at spørgsmålet om, hvorvidt hun spildte sit liv, overhovedet ikke kunne komme på tale, for hvad kunne være mere ædelt end at hellige sit liv et andet menneskes lykke og tilfredsstillelse?

Denne del af bogen hedder (ironisk nok for min læsning af deres forhold) Dårskab. Måske er det en naiv tilgang, de har til kærligheden, men den føles også ren og ukompliceret.
I næste del møder vi Amar Ala Jaafari, som bliver tilbageholdt I Heathrow lufthavn – det er uklart præcis hvorfor, man vælger at tilbageholde ham, men læseren ved selvfølgelig godt, at Amar alene med sit navn og irakiske ophav tolkes som mistænksom af lufthavnspersonalet. Vi lever i en verden, hvor en veluddannet (amerikansk statsboger) med irakisk navn og baggrund altid er en potentiel trussel – især på et fly. Måske af samme årsag kaldes denne del Galskab. Mens Amar sidder i venteområdet, gennemgår han i en lind tankestrøm familiens flugt fra Irak til USA og ungdomsårene i New York. Bogens sidste del er et radiointerview med Ezra Blazer, hvor han fortæller om et liv som kvindebedårer, sin holdning til monogami og sit fravalg af traditionelle familieformer.

Jeg elsker mine venners børn. Jeg tænker på dem, og jeg ringer til dem og er med til deres fødselsdage, men jeg var optaget af andre ting. Og monogami, i det omfang, det er befordrende for godt forældreskab ... nå, jeg har aldrig været specielt begejstret for monogami.

Forbindelsen mellem bogens karakterer afsløres ikke eksplicit, og læseren må selv samle trådene og skabe mulige sammenhænge, hvis det ønskes. Jeg har flere bud på, hvordan personernes liv er sammenvævet, særligt med tanke på de mange overvejelser Ezra har om fiktion over for virkeligheder, erindring og “det sande”, men jeg vil lade det være op til en kommende læser at drage sine egne konklusioner.

Vores minder er ikke mere pålidelige end vores fantasi, når det kommer til stykket.

Jeg nød bogen så meget, at det for mig ikke gør den store forskel, om jeg ’regnede den rigtigt ud’, og jeg oplevede, at der er plads til flere forskellige fortolkninger. Forfatteren leger med romangenren og historien får et klædeligt metaniveau, når Ezra blandt andet påpeger at læsere ofte fanges “i den åndløse øvelse, det er at forsøge at skille 'sandhed' fra 'fiktion'”. Det bliver yderligere interessant, når man ved, at Lisa Halliday havde et forhold til Philip Roth før hun selv blev forfatter, og de store medier var da også hurtige til at kalde bogens første del for selvbiografisk. Denne beskæftigelse med fiktionen i fiktionen er som en litterær godbid til læseren, som trives med den metafortælling, der kun opstår, når forfatteren tør bryde med alle regler for komposition og genre. Jeg var opslugt fra allerførste side og mest af alt, har jeg lyst til at læse den igen. Sproget er præcist og medrivende, og Halliday formår at lade hver karakter have sin helt egen stemme. Der er ikke behov for lange beskrivelser af deres udseende eller temperament, for de formes gennem sproget og sjældent har jeg følt mig så tæt på karakterer som dem i Asymmetri. Selvom bogen er hurtigt læst, består den af en lang række dvæleværdige og tankevækkende passager, som heldigvis gør det muligt for den opslugte læser at forlænge læseoplevelsen en smule.

Jeg har altid misundt min brors affære med klaveret. Man kan mærke, når nogen ikke plages af tiden.

Titlen er velvalgt – bogen beskriver på beundringsværdig vis den asymmetri, liv og samfund byder på. Forholdet mellem ung og gammel, magt og afmagt, Vesten og Mellemøsten. Ligeledes rammer de enkelte afsnits overskrifter plet: Dårskab og naivitet hos en ung kvinde eller måske endda i hele den vestlige verden, Galskab i Mellemøsten og i muslimske mænd eller måske snarere i Vesten, hvor man nægter folk adgang på baggrund af navn og øjenfarve.
Bogen består af så uendeligt mange lag, at jeg kan tolke på den i en uendelighed, men som forfatteren skriver:

Så snart man fødes begynder sandet at løbe.

Så nu må jeg hellere stoppe, hvis der skal være sand og liv tilbage uden for denne anmeldelse. ;) Seks store kopper sort kaffe skal denne fantastiske bog nydes med, og vi kan da lige slutte af med endnu en vis godbid:

 Ydmyghed og tavshed er trods alt at foretrække frem for uvidenhed og arrogance.




Tak for en fuldstændig fantastisk læseoplevelse 
til Lisa Halliday og Politikens Forlag (som tydeligvis kender mine litterære præferencer 
bedre end jeg selv 😉)!