Boganmeldelse: Tusindfryd af Signe Parkins

Jeg fik tilsendt denne hamrende smukke billedbog af Forlaget Cobolt, og Bogreolen kører faktisk tilbud på den lige nu, hvor den sælges for DKK 174,- lige her.

Titel: Tusindfryd – rim og remser

Forfatter: Signe Parkins

Udgivelsesår: 2017

Sideantal: 32

Forlag: Forlaget Cobolt

Tusindfryd er ikke en bog, der behøver en lang, teksttung anmeldelse. Det ville stå i direkte kontrast til bogen selv, hvis sjove, halvvrede og kreative fortælling udtrykkes i enkelte ord og små tekstbidder.

Det er mit første møde med en rimende billedbog til voksne, og jeg vidste ikke helt, hvad jeg kunne forvente, da jeg begav mig til at udforske Parkins surrealistiske univers. Jeg havde for eksempel ikke forestillet mig, at jeg skulle lære, hvad tulipantøj eller kjolekamæleon er, men i forfatterens lejlighedskompleks, er der både fyldt med dyr, tøj og sex (det var virkelig ikke min hensigt at rime! 😉 ).

De fleste sider er inddelt i fire billeder med et enkelt ord på hver, så hele siden kommer til at rime uanset hvor, læsningen starter og slutter. Hvert lille billede er et stykke kunst i sig selv, og der er op til flere, jeg gerne prydede mine vægge med!

Man følger den samme kvinde fra start til slut. På første side sidder hun i sin kjole foran sit lejlighedskompleks med spredte, ubarberede ben og ryger en smøg, og på sin efterfølgende rejse er hun både nøgen til hest, opsprættet med kig til tarme og æggestok, og hendes skæggede skridt lækker blod. Der er ikke en egentlig fortælling eller et narrativ, men for mig bliver en historie alligevel fortalt, og jeg opfatter bogen som et stærkt feministisk værk med implicitte kommentarer til forventninger om kvinders forplantning, udseende og den ’rette’ opførsel. Vi får adgang til kvindens indvolde, især hendes underliv – æggestok, æg og tarme – og jeg læser billedsiden som en kritik af det store fokus på kvindens ’brug’ af sine æg, hvor ingen derimod føler behov for at lære hende, at hun skal tælle sine tarme eller skide før, det er for sent. Bogens hovedperson gør op med det konventionelle og viser både sit blødende, skæggede skridt, ignorerer sin æggestok, ryger pibe med mund og underliv og lader sig ikke imponere af en nonchalant succesfuld forfatter, som ellers skriver om det “der virkelig batter”. En kvinde kan være en mær, hun kan være fyldt med begær, men hun kan også være vild og revolutionær – tak til Signe Parkins for at minde os alle om det!