De bedste læseoplevelser i 2017

Det er ved at være tid til at tage afsked med 2017, og der findes næppe en bedre måde at gøre det på, end at se tilbage på årets bedste læseoplevelser. Jeg havde lært af sidste års Reading Challenge-fiasko, hvor jeg fik læst 20 bøger mindre, end jeg havde indstillet min challenge til, så derfor startede jeg blødt ud med 35 bøger, det blev ændret til 40, så til 45 og jeg endte på 60 bøger i 2017 (I kan i øvrigt finde min Goodreads-profil her). Som jeg også skrev sidste år, finder jeg kvaliteten langt vigtigere end antallet af bøger, og jeg har haft helt enormt mange gode læseoplevelser i år. Faktisk har de været så gode, at listen har voldt mig store kvaler, og jeg har måtte vælge mange gode bøger fra, som egentlig også fortjener at fremgå, men jeg måtte jo stoppe et sted.

Herunder følger listen over mine seks bedste læseoplevelser i 2017 i alfabetisk rækkefølge.

Arv og miljø af Vigdis Hjorth

Arv og miljø er en enestående fortælling om menneskets behov for fælles forståelse og erindring. Læseren havner midt i familiestridigheder og arveopgør i Norge, hvor vi følger Bergljots kamp for at blive hørt og for at få sin mor og søstre til at anerkende de oplevelser, hun havde som barn. Bogen blev årsag til ramaskrig i Norge, fordi kritikere mente, at Vigdis Hjorth gik for langt i sin autobiografiske skildring af blandt andet farens død. Autobiografi eller ej, Arv og miljø er en litterær perle – den er letlæselig, men dyb og rørende og den gavmilde brug af intertekstualitet fungerer som små interne koder, der inviterer læseren indenfor. Mit udgangspunkt er at anbefale den til alle, men jeg tror især at læsere med en forkærlighed for klassisk dansk litteratur såsom Tove Ditlevsen, Henrik Ibsen og Hans Kirk vil finde den helt særlig.

Hvis du vil læse min anmeldelse af bogen, så klik her.

At leve af Yu Hua

At leve er fortællingen om menneskets evne til forvandling – om hvordan det, som på overfladen kan ligne menneskets endelige forfald, alligevel kan bære noget godt med sig. Det er en bog, som aldrig vil miste dens aktualitet og netop derfor har den, trods sin ganske nye udgivelse, noget klassik og evigtgyldigt over sig. Sproget er en kunst i sig selv, men det smukkeste ved fortællingen er, at romanens hovedperson Fugui, som ikke ligefrem er let at holde af, vokser som menneske efterhånden, som han mister alting.

Den anbefales især, når der er behov for ro, fordybelse og eftertænksomhed. Et sandt mesterværk!

Hvis du vil læse min anmeldelse af bogen, så klik her.

Nye rejsende af Tine Høeg

Jeg lagde ikke skjul på min begejstring, da Tine Høeg vandt Bogforums Debutantpris i efteråret. Da jeg i februar skrev min anmeldelse af Nye rejsende, beskrev jeg den som så “levende, at det snarere føles som om, man er kravlet ind i fortællerens indre, fremfor at læse hendes ord” –  og det står jeg ved. Jeg ved stadig ikke, hvad jeg kan kalde Tine Høegs skrivestil, men hendes minimalistiske udtryksform er både ærlig og hamrende sjov. Bogen er læst i løbet af ingen tid, men selvom læsningen hurtigt er overstået, sidder øjebliksbilledet af den bluffende lærer og forførende, sårbare kvinde fast i læserens bevidsthed. Og jeg tager stadig mig selv i at klukle, når jeg ser Kluges kunst. Jeg vil selvsagt anbefale enhver at læse den, men hvis man på nogen måde har beskæftiget sig med undervisning vil jeg nærmest befale (må man det?), at man læser den.

Hvis du vil læse min anmeldelse af bogen, så klik her.

Penguin Bloom af Cameron Bloom og Bradley Trevor Greive

Jeg var næsten ikke  stand til at skrive min anmeldelse af Penguin Bloom, fordi den ramte mig med en kraft, jeg slet ikke var forberedt på. Jeg græd så meget under læsningen og det gør jeg altså ikke særlig tit, men den kunne bare noget særligt. Bogen er Cameron Blooms fortælling om, hvordan hans hustru overlevede en forfærdelig ulykke, som efterlod hende lammet fra livet og ned, og titlen er navnet på en lille fugl, som redder familien bestående af far-Cameron, mor-Sam og deres tre livlige drenge. Jeg kunne mærke Camerons frustration og sorg gennem ord og billeder, men mest af alt kunne jeg mærke hans ubetingede kærlighed til sin hustru, og den er mindst lige så rørende, som familiens tragiske historie. Enhver bør give sig selv den gave det er at bogen, men sørg for at have Kleenex parat til den rørende og livsbekræftende beretning om Penguin Bloom.

Hvis du vil læse min anmeldelse af bogen, så klik her.

Tjenerindens fortælling af Margaret Atwood

Tjenerindens fortælling behøver formentlig ikke den store introduktion. Den skræmmende dystopi udkom oprindeligt i 80’erne, men fik stor opmærksomhed i 2017, da HBO valgte at filmatisere den og Lindhardt og Ringhof genudgav den i en ny, smuk udgave. Jeg nød hvert eneste kapitel både fordi det simpelthen bare er medrivende læsning, men også fordi jeg slugte Atwoods diskrete samfundskritik råt. Forfatteren har skabt et fiktivt samfund, som – trods dets vanvittige udgangspunkt – faktisk er muligt, og derfor fungerer romanen også som en konkret påmindelse om vigtigheden af at råbe op, når de tegn på undertrykkelse eller overdreven statskontrol viser sig. Det er en bog, som sidder længe i læseren efter endt læsning, og jeg kan kun anbefale at man går i gang. Tv-serien er helt sikkert god, men efter min mening kan bogen mere.

Hvis du vil læse min anmeldelse af bogen, så klik her.

Verdens Rigeste Mand og hans tro tjener Boris af Chr. Winther

Jeg læste Verdens Rigeste Mand og hans tro tjener Boris med en indledende forestilling om, at det var en børnebog, jeg gik til. Det er det måske nok også, men den er også mere end det, og jeg synes næsten det er synd at aldersbegrænse den tankevækkende bog om verdens rigeste mand, som ejer hele verden og de folk, der bor i den. Bogen handler om en rig mand, som hele tiden vil have mere, og for at det han ejer kan forblive særligt, må han sørge for, at det er unikt og sjældent ved at udrydde og ødelægge. Bogen opererer på så mange plan, og det er læseren selv, der sætter grænsen for, hvor meget der skal analyseres ud af den. Samtidig har den en smuk og kunstnerisk billedside, som kommenterer (og komplimenterer) handlingen på bedste vis. Den er bestemt en anbefaling værd til både store og små!

Hvis du vil læse min anmeldelse af bogen, så klik her.

Tak til forfattere og forlag for et fantastisk bogår. Jeg ser frem til spændende læseoplevelser i 2018!

Hvad var dine bedste læseoplevelser i 2017?

Og sidst, men ikke mindst - rigtig godt nytår!